Forhadt Star Wars-skuespiller om sit comeback: "Godt at være tilbage"
Meesa tilbage
Alle elsker en god comeback-historie – og denne her er særdeles velfortjent. Afsnit 4 af tredje sæson af The Mandalorian bød nemlig en velkendt figur velkommen tilbage til en galakse lang langt borte.
Denne gang var det nemlig ikke Luke Skywalker, der kom til undsætning, men karakteren af Kelleran Beq, spillet af Ahmed Best, som havde sin første optræden i Star Wars: Episode I - The Phantom Menace som den klodsede (og forhadte) gungan Jar Jar Binks.
Best har i de følgende år efter de første Star Wars-prequels oplevet et intenst had og modvilje til karakteren fra visse Star Wars-fans, hvilket resulterede i voldsom kritik af skuespilleren. Den massive modstand førte til, at skuespilleren overvejede at tage sit eget liv som følge af den online chikane, han modtog.
Han vender nu tilbage til franchisen i rollen som Kelleran Beq i en flashback-sekvens, hvor han redder Grogu fra Order 66. Hvorvidt vi ser mere af Beq vil tiden vise.
LÆS OGSÅ: Lars Mikkelsen reagerer på vildt Star Wars-rygte
På Instagram udtrykte skuespilleren sin glæde og taknemlighed ved at vende tilbage til universet efter hans mange års uro og personlige problemer.
Best skrev følgende på Instagram:
- Taknemmelighed! Godt at være tilbage. Der er så meget at sige og dele. Det kommer til at tage et par dage. Men indtil videre vil jeg bare sige tak til alle, der har holdt mig oppe og gjort mig bedre.
Best har tidligere optrådt som karakteren i 'Star Wars: Jedi Temple Challenge', der er et amerikansk TV-gameshow for børn, hvor en flok unge deltagere skulle forsøge at gennemføre en forhindringsbane, der skulle forestille at være et Jedi-træningskursus.
Der kommer nyt afsnit af The Mandalorian hver onsdag på Disney+.
Annonce: KØB ABONNEMENT PÅ DISNEY+ HER
Se opslaget herunder:
(Kan du ikke se opslaget herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)