Gå til hovedindhold

Husker du Fox Mulder fra 'The X-Files'? Disse 90'er-stjerner var i spil til rollen

David Duchovny fik den ikoniske rolle

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


En af 90'ernes mest ikoniske serier er The X-Files, som på TV2 blev vist under titlen 'Strengt fortroligt'. 

I science fiction-serien følger man FBI-agenterne Fox Mulder og Dana Scully, der efterforsker paranormale sager, som ellers er erklæret uopklarlige. Undervejs bliver de involveret i et større alien-komplot, mens Fox Mulder jagter sandheden om sin søsters forsvinden.

Mulder og Scully blev spillet af David Duchovny og Gillian Anderson, som qua deres roller blev nogle af 90'ernes allerstørste stjerner. I dag er det umuligt at forestille sig 'The X-Files' uden de to skuespillere i de ikoniske roller.

Men andre 90'er-skuespillere var casting, og nu ved vi, hvilke mandlige konkurrenter, som David Duchovny havde til rollen som Fox Mulder. Det har X-Files-skaber Chris Carter afsløret ved en kunstudstilling.

Det drejer sig om fire andre 90'er-stjerner.

'Roswell' / 20th Century Fox Television
'Roswell' / 20th Century Fox Television

 

John Doe

John Nommensen Duchac er bedst kendt under sit professionelle navn John Doe og er især berømt som forsanger i punkbandet X, der op gennem 80'erne og start 90'erne havde udgivet flere plader.

John Doe var altså et kendt navn i start 90'erne, hvor han var til casting på rollen som Fox Mulder. På daværende tidspunkt havde han bl.a. medvirket i 'Road House' fra 1989. Det er efterfølgende blevet til optrædener i flere film og serier, og selvom rollen som Mulder ikke gik til ham, så endte han alligevel i en anden serie fra samme kanal. Fra 1999-2002 optrådte han nemlig som karakteren Jeff Parker i 18 afsnit af serien 'Roswell'.

Twin Peaks
'Twin Peaks' / ABC

 

Lenny von Dohlen

Med sin roller i 'Electric Dreams' (1984) og 'Billy Galvin' (1986) var Lenny von Dohlen allerede et navn i 90'erne. Inden sin casting på 'The X-Files' havde von Dohlen optrådt i 'Twin Peaks' - ligesom David Duchovny i øvrigt også gjorde.

Her spillede han den orkide-elskende, neurotiske Harold Smith. En præstation som umiddelbart er langt fra FBI-agent Mulder, der er rap i replikken og hurtig på aftrækkeren.

Lenny von Dohlen fik ikke rollen i 'The X-Files', men optrådte i en lang række film og serier frem til sin død i 2022.

'Viper'
'Viper' / Emancipated Entertainment

 

James McCaffrey

I dag er James McCaffrey bedst kendt som stemmen til spil-figuren Max Payne, men i starten af 90'erne var han et frisk navn i Hollywood. 

Han landede ikke rollen som Fox Mulder, men fik allerede året efter en rolle som betjent i serien 'New York Undercover'. Siden har han haft en betydningsfuld rolle i serien 'Viper' og gæsteoptrådt i flere kendte serier som 'Sex and the City', 'Law and Order: Speciel Victims Unit' og 'Suits'.

James McCaffrey gik bort i 2023.

'Space Rangers'
'Space Rangers' / CBS

 

Jeff Kaake

I starten af 90'erne var Jeff Kaake et navn på vej frem. Han havde netop haft en stor rolle i tv-serien 'Nasty Boys' om en gruppe betjente i Las Vegas. Og i samme år som 'The X-Files' fik premiere var han med i den kortlivede sci-fi-serie 'Space Rangers'.

Han dukkede op i 'Melrose Place' og fik en betydningsfuld rolle i 'Viper', som førnævnte James McCaffrey også var en del af. Men efter flere seriehovedroller i løbet af 90'erne ebbede karrieren dog ud, og siden årtusindskiftet har det været småt med rollerne for Jeff Kaake, som ikke har medvirket i noget nyt de sidste 10 år.

'The X-Files' kan ses på Disney+.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.