Gå til hovedindhold

James Spader: Derfor er Raymond Reddington stadig en mystisk karakter

Vi mødte The Blacklist-skuespilleren over telefonen

christine@kino.dk
Skrevet af Christine Dyrskjøt Elmstrøm


Dramaserien The Blacklist sluttede sin syvende sæson af på højst utraditionel manér med en blanding af live-action og animation, da produktionen blev lukket ned sidste år på grund af pandemien.

Nu er serien tilbage i sin faste form med sæson 8, og vi blev på kino.dk derfor inviteret til telefonisk pressekonference med skuespilleren bag den berygtede Raymond Reddington-karakter, James Spader.

Kino.dk fik lov til at stille et enkelt spørgsmål, hvor vi spurgte Spader ind til, hvordan han har opretholdt mystikken omkring Raymond Reddington gennem nu 8 sæsoner. 

James Spaders svar lød som følger:

- Du må ikke fortælle for meget for hurtigt. Du ved, det er ret enkelt og alligevel meget, meget, meget svært at eksekvere. Man må være temmelig årvågen. Manuskriptforfatterne har været fuldstændig fænomenale i måden hvorpå de giver indtrykket af, at du får svarene fortalt uden at få fortalt for meget.

- Vi kigger stadig i dag på historien eller manuskriptet og finder dialog, der føles som om, at den fortæller historien for klart, og det er ligesom den prisme, vi bliver nødt til at kigge igennem, når vi fortæller historien. Det har været planen lige fra begyndelsen, at hver gang vi svarer på ét spørgsmål, så stiller vi et andet. Hvis man kan bibeholde den balance, tror jeg, at det giver plads til, at mysterie, nysgerrighed og overraskelse stadig kan være afgørende, og at serien stadig kan føles levende.

Spader forklarede desuden, hvordan The Golden Age of Television og de mange nye tårnhøje kvalitetsserier ikke har påvirket 'The Blacklist' og dens format, og at han kun ser stigningen af streamingindhold som en styrke, da konkurrence medfører endnu bedre serier.

Sæson 8 af 'The Blacklist' følger endnu engang samarbejdet mellem Raymond Reddington og Elizabeth Keen samt resten af en hemmelig FBI-gruppe, men Keen løsriver sig denne gang fra resten af holdet, og snart står hun på toppen af Reddingtons Blacklist.

'The Blacklist' er netop nu i gang med sæson 8, som du løbende kan følge med i på Viaplay.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.