Gå til hovedindhold

Jussi Adler-Olsen afslører: Ny Afdeling Q-serie på Netflix får 10 sæsoner

Skaberen røber nye detaljer

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Lige nu kan man se den seneste film om Afdeling Q i biografen, der har titlen Den grænseløse. Ulrich Thomsen spiller igen Carl Mørck, der skal opklare et mord på Bornholm, hvor en solkult spiller en rolle i sagen.

Se spilletider og køb dine billetter til filmen her.

Men udover at Jussi Adler-Olsens bøger bliver filmatiseret til biografen, har vi tidligere kunne vi skrive, at Afdeling Q officielt er på vej som en international serie på Netflix.

Bag serien står den amerikanske filmskaber Scott Frank, der især fik opmærkomshed for sin roste serie The Queen's Gambit, der blev en sensation på Netflix i 2020. CV'et tæller dog også manuskripter til bl.a. Steven Spielberg-filmen Minority Report, superheltefilmene The Wolverine og Logan samt Liam Neeson-thrilleren Begravet i Fortiden, som Frank ligeledes instruerede.

Titlen bliver 'Department Q' og vil modsat de danske bøger udspille sig i Scotland og byen Edinburgh, hvor den også bliver indspillet.

Hovedrollerne er endnu ikke annonceret, men vi ved at første sæson vil bestå af otte afsnit. Nu kan skaberen bag bøgerne, Jussi Adler-Olsen, så afsløre lidt flere tanker bag det storstilede projekt.

LÆS OGSÅ: Top 10 bedste danske krimi-thrillers

I et interview med Ekstra Bladet fortæller forfatteren, der er aktuel med sin sidste bog i Carl Mørck-serien, at Netflix-serien står til at få premiere allerede næste år:

- En bog om året i ti år. De bedste folk bag den overhovedet. Det bliver godt, siger Jussi Adler-Olsen, der er overbevist om, at det nok skal blive en succes, som til spørgsmålet om, hvorvidt det altså vil betyde 10 sæsoner udtaler:

- Hvis folk kan lide den! Men det kan de, det er jeg sikker på.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.