Gå til hovedindhold

De 5 bedste nye britiske krimiserier på streaming lige nu

Store mordgåder i små lokalsamfund

daniel@kino.dk
Skrevet af Daniel Bentien


Den 17. januar er der premiere på serien Dalgliesh, som er en nyfortolkning af P.D. James’ populære detektivromaner.

Briterne er suveræne til krimiserier, og derfor har vi kigget nærmere på 5 nyere af slagsen, som alle er fremragende, og som du kan streame netop nu.

Du finder titlerne herunder, hvor du også guides videre til, hvor de kan ses.

Criminal UK Netflix

 

Crimial: UK

Serien 'Criminal: UK' foregår i et forhørslokale, hvor det psykologiske spil mellem politi og forhørte finder sted.

Kit Harington fra Game of Thrones er blandt de forhørte personer, og den populære skuespiller David Tennant (Des) dukker også op i serien. Hovedrollerne spilles af Katherine Kelly og Lee Ingleby.

Den britiske krimiserie kan med sit fokus på politiets arbejde i forhørslokalet minde om den danske serie Forhøret, som også kan anbefales.

Se hvor du kan streame 'Criminal: UK' her.

 

 

LineofDuty.jpg

 

Line of Duty

Krimiserien 'Line of Duty' følger en politienhed, der specialiserer sig i antikorruption i politiet.

Steve Arnott bliver flyttet til AC-12 - en enhed der skal forsøge at afdække korruption. Her får han partneren Kate Fleming, som bliver hyldet for hendes efterforskningsevner. Sammen skal de med hjælp fra deres chef holde politiet rent.

Denne britiske serie har gennemgående været nomineret til adskillige BAFTA-statuetter, og brugerne på IMDb har givet den 8,7 ud af 10. 'Line of Duty' er ikke blandt de nyeste på listen, for den begyndte tilbage i 2012, men havde sin sidste sæson i 2021.

Se hvor du kan streame 'Line of Duty' her.

 

Grace BBC

 

Grace

Krimiserien 'Grace' handler om kriminalkommissær Roy Grace, en hårdtarbejdende politibetjent, som har givet sit liv fuldt ud til jobbet. Da en sag om en forsvundet forretningsmand i den engelske kystby Brighton dukker op, sættes Grace på opgaven med sin makker Branson.

'Grace' er baseret på Peter James' roman og har John Simm fra '24 Hour Party People' i hovedrollen. Seriens første to afsnit er udkommet, og der er tre flere på vej.

Politikens Henrik Palle var i øvrigt vildt begejstret for serien i sin anmeldelse fra sidste år.

Se hvor du kan streame 'Grace' her.

 

Landscapers HBO

 

Landscapers

Mini-serien 'Landscapers' er en krimikomedie i fire afsnit med Olivia Colman og David Thewlis. De to stjerner fra hhv. The Crown og Harry Potter-filmene spiller et venligt britisk ægtepar, der kommer i politiets søgelys, efter to lig bliver fundet i baghaven på et hus.

Serien er blevet kaldt et af de mest originale dramaer i årevis af The Week, og med to så stærke skuespillere i front, er der lagt op til en fremragende oplevelse.

Se hvor du kan streame 'Landscapers' her.

 

Bloodlands

 

Bloodlands

En anden serie skabt af folkene bag foromtalte Line of Duty er den nye 'Bloodlands'.

Her spiller James Nesbitt (Bloody Sunday) politibetjenten Tom Brannick, der ser sammenhæng mellem en kidnapning og en ældre sag med IRA-forbindelse. En morder er løs, og Brannick er sikker på, at det er den samme person, som også slog hans kone ihjel.

Der er således tale om en krimi med en personlig vinkel, som også har tråde til Nordirlands blodige fortid.

Se hvor du kan streame 'Bloodlands' her.

 

Inspiration til hjemmebiografen

Vil du have streamingguides og nyheder i din indbakke? Få vores nyhedsbrev.

Ja, jeg accepterer StreamingGuide af kino.dk's markedsføringssamtykke

Relaterede nyheder

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.