Gå til hovedindhold

Dansk stjernecast med Trine Dyrholm er klar med ny sæson af populær krimiserie

Se de første billeder til 2. sæson af Christoffer Boes 'Forhøret'

Skrevet af Ingeborg Bisgaard


Christoffer Boes anmelderroste krimidrama vender tilbage til efteråret, og den første forsmag på den længe ventede 2. sæson kommer i form af fire billeder, som du kan se nederst i artiklen.

Trine Dyrholm står denne gang i spidsen for fortællingen, og overtager dermed fra Ulrich Thomsen, der var hovedrollen i den forrige sæson. 

Dyrholm genoptager rollen som psykologen Susanne, der er kone til Thomsens karakter Bjørn. 

Handlingen i 'Forhøret 2' vil forløbe få uger efter den første sæson, hvor Susanne forsøger at komme sig over tabet af den datter, som hun og Bjørn mistede i seriens første afsnit.

Efter hun genoptager sit arbejde som praktiserende psykolog, får hun en grum overraskelse, da hun lægger en klient i hypnose i forbindelse med et rygestop. Under hypnosen afslører klienten nemlig, at han har slået en række unge kvinder ihjel for penge - og at han har fået en bestilling på et nyt offer. 

Det bliver startskuddet for Susannes livsfarlige rejse ned i en brutal underverden, hvor hun vil forhindre at mordet på en ung uskyldig pige.

Boe har igen samler et stjernecast bestående af nogle af landets største navne som Dar Salim, Danica Curcic, Søren Malling, Fanny Leander Bornedal og svenske Pernilla August samt førnævnte Ulrich Thomsen og Trine Dyrholm. 

'Forhøret 2' får premiere på Viaplay til efteråret.

Forhøret

Forhøret

Forhøret

Forhøret

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.