Våben, narko og kidnapninger: Sindssyge historier om den kriminelle underverden inspirerede populær dansk krimiserie

Den populære krimiserie Forhøret er tilbage med ny sæson, hvor Trine Dyrholm denne gang forsøger at stoppe en lejemorder.

Instruktør Christoffer Boe har igen samlet et stjernecast, som udover Dyrholm også består af Ulrich Thomsen, Dar Salim, Danica Curcic, Søren Malling, Fanny Leander Bornedal, Olaf Johannessen samt svenske Pernilla August.

Hvert afsnit i ’Forhøret’ er bygget op om et forhør mellem to personer, hvor Trine Dyrholms karakter Susanne forsøger at nå frem til de informationer, hun har brug for.

Vi mødte Trine Dyrholm, Søren Malling, Dar Salim samt Christoffer Boe til interviews om den aktuelle serie, hvor sidstnævnte bl.a. kunne fortælle om nogle af de vilde historier fra det mørke internet, som har inspireret den spændingsfyldte krimiserie.

Alle otte afsnit af ’Forhøret 2’ kan ses på Viaplay fra søndag den 29. august. Læs vores interview herunder.

Læs også: Trine Dyrholm står ansigt til ansigt med stjernebesat rolleliste i aktuel krimiserie: "Jeg har ikke prøvet kræfter med det her før"

Vidste du, da du lavede sæson 1, at der skulle komme en sæson 2?

Christoffer Boe: Nej, det vidste jeg ikke. Jeg havde lavet ’Kriger’, som er en afsluttet serie, så jeg havde tænkt ’Forhøret’ som det samme. Det var først i klippeprocessen, at det stod mig klart: "Hov, jeg kan sgu da lave mere på det," og jeg havde lyst til det.

Det havde været en ret hård omgang for alle involverede at kaste sig ud i projektet med sæson 1, fordi der var så mange ukendte faktorer og selve optage formen var anderledes. Har vi fået optaget nok? Holder teksten? Er det interessant? Er der nogen, der gider at se på det? Der var utroligt mange usikkerhedsfaktorer i det, fordi det på den måde var meget... Vi stod på ukendt grund.

Men samtidig så synes jeg, at det havde været sindssygt sjovt. Det med at møde op hver uge til en ny fantastiske spiller - og se dem i kamp med hinanden og nyde deres fantastiske teknik og kunne dyrke at få nogle de fine små nuancer med i spillet.

Og samtidig var der mange tematikker og muligheder i universet - så jeg ville gerne tilbage til formatet, men jeg havde også brug for at tænke det anderledes. Derfor ville jeg prøve, om jeg kunne lave en modsætning til den maskuline sæson 1 - ved at lave en mere feminin sæson 2.  

Hvad har du gjort dig af tanker om, at det nu er Trine Dyrholm, der foretager forhørene, i forhold til Ulrich Thomsen i den første sæson?

Christoffer Boe: Nu hedder serien jo stadig ’Forhøret’, så det har jo idéen om, at en hovedkarakter møder en anden karakter i forventning om, at personen har en information, der kan bruges.

Susanne er denne gang forhørskarakteren, men hun har jo ikke forhørsteknikkerne, hun har ikke aggressivitet, som vi kender den fra traditionelle politikarakterer - fordi hun ikke er fra politiet! Men hun har frustration, hun har et stort behov for at komme til bunds i sagen og få nogle ting at vide, men hendes samtaler er jo en helt anden, da de er meget mere psykologiske.

Susannes rejse ind under huden på dem, hun møder, er derfor mere emotionel - og flere af dem hun møder, kender hun i forvejen. Hun kender deres hemmeligheder, hun kender deres sårbarheder, hun kender til dem som psykolog. Hun ved dermed nogle ting, hun på en eller anden måde kan bruge til at manipulere dem med i den gode sags tjeneste.

Søren Malling: Det var anderledes, fordi Trine er kvinde. Det har ikke noget at gøre med en eller anden kønsting. Men det er en anden måde at betragte tingene på. 

Det gode er, at der ikke er noget, der er bedre end nogen andet. Det er alt sammen lige godt. Forskeligheden består kun i mødet mellem to mennesker. To mænd har en bestemt kemi, en mand og en kvinde har en anden kemi og en anden stemning. Det samme gælder for to kvinder.

Hvordan sørger man for at holde spændingen igennem en hel sæson, når man ved, hvad man skal forvente af formatet i hvert afsnit?

Christoffer Boe: Forhørets præmis er så klar og ren, at udfordringen selvfølgelig er, at det ikke må blive for kedeligt eller monotomt, hvor man hele tiden føler "for helvede, det er jo hele tiden det samme”.

Det er så vores job at skabe kontrast mellem afsnittene. At tænke i karaktererne Susanne skal møde - hvem de er, hvordan deres relation er, hvem der skal spille rollen - og hvor scenen udspiller sig. For at skabe dynamik, afveksling og fremdrift i Susannes kamp mod sandheden.

Der er stor forskel på om en scene udspiller sig i et privat hjem, på en sex-klub eller i et metrotog - og ligeledes stor forskel på, om Trine sidder med Fanny Bornedal eller Søren Malling! Det er alt sammen forhåbentlig med til skabe en fortælling, som føles levende og organisk - og ikke monotom.

Hvad er det mest interessante ved krimi-genren? 

Trine Dyrholm: Det er jo, at det er genre: Alle genrer har nogle greb, som kan være interessante at studere. Jeg synes at det har været spændende her fordi genren er blevet udfordret.

Christoffer Boe: Jeg kan bare godt lide krimiens enkelthed. Krimien er en motor, der kører, så snart en forbrydelse har fundet sted, fordi så ved man, at retningen er lagt. Et mord skal opklares, eller vi skal prøve at stoppe det mord, der er ved at finde sted.

Det er en meget klar retning, hvormed man får frigivet en masse energi til nogle andre ting. For mig er det her jo et kæmpe karakterportræt af det at være forældre. Både Bjørn og Susanne har jo en stor rejse i at finde ud af, hvordan de egentlig har været overfor deres datter, og i hvor høj grad de bør bebrejde dem selv for hendes død.

Og det er ok - for det er en krimi! Når det er krimi så slår vi jo folk ihjel, vi torturerer dem, og vi mishandler dem - og karakterne fejler og lykkes ikke med deres projekter. Og alligevel føles krimier lette - vi suger dem til os. Men havde vi taget fat i samme temaer i et drama, så havde det været så tungt, at det næsten ikke ville være til at bære. Så krimien er et sted, hvor vi kan få bearbejdet nogle af livets store tunge spørgsmål på en måde, hvor vi alligevel underholdes. Og det sætter jeg en stor pris på.  

Søren Malling: Jeg elsker det der med, at der er en gennemgående historie, og at man på en eller anden måde får serveret noget, der på en den ene side bare er, hvad det er, men som man på den anden side bliver nødt til at kigge ind bagved. Du er nødt til hele tiden at opdage et eller andet. Det kan både være den psykologiske thriller eller helt skinbarligt politiarbejde. 

Når man selv står i det som skuespiller, så er det faktisk lidt den samme følelse, jeg har. Jo, jeg er på arbejde, men jeg føler også, at jeg er med i en krimi. Det synes jeg er enormt sjovt. Om det så er, fordi man er skurk eller helt, det er sådan set ligegyldigt. Jeg føler, at jeg er med i en krimi, der udspiller sig lige nu og her.

Dar Salim: Det er ofte relationerne mellem karakterne. Det man ofte husker er karakterne, fordi plottet ikke plejer at være det stærkeste i alle de mange krimier, der bliver lavet. 

I de krimier hvor både plot og relationerne er stærke, så synes jeg, man rammer en rigtig god krimi. For det er jo svært, når folk er så vant til at se krimi. Folk bliver fordret med det, så alle kan genkende det der med, at det var butleren, der gjorde det. Man begynder hurtigt at afkode konventionerne. 

Det gælder om at kunne give publikum noget tryghed og så på samme tid ryste posen og overraske dem. Og det er faktisk en svær øvelse. Mange krimier ligner jo meget hinanden, men så er der nogen som 'Forhøret', der skiller sig ud.

Det her univers foregår i den kriminelle underverden og omhandler bl.a. the Dark Web. Hvordan har du lavet research på det? 

Christoffer Boe: Faktisk så burde der være endnu mere. Fordi der er jo nogle helt sindssyge historier i øjeblikket.

Oprindeligt så var jeg optaget af Silk Road, som er et black market, der blev oprettet af en ung idealist, som var inspireret af det østrigske skole i økonomi og anarcho-kapitalisme - så han ville lave et frit marked, hvor folk kunne handle, så længe de ikke skadede andre.

Men det gik totalt amok i våben, narko og licitering af kidnapning - og han blev både afpresset af nogle FBI-folk, samtidig med at han selv prøvede at bestille en lejemorder. En meget kulørt sag - det var jeg meget inspireret af.

Det lyder jo også som en film og ikke virkelighed.

Christoffer Boe: Ja, så han var inspiration til Christina [Susanne og Bjørns afdøde datter].

Siden da har været en afsløring af en kæmpestor international kriminel app, hvor kriminelle fra hele Europa i hemmelige forummer har diskuteret kidnapningsrum, overfaldstaktikker og etableret store narkohandler. Der har været flere tusinde kriminelle involveret i det, og man har langsomt optrevlet det.

Man har fundet hemmelige dark rooms, hvor folk er blevet tortureret og videofilmet til afpresninger. For nylig var der så sagen om CIA-app’en Anom, som var blevet direkte henvendt til kommunikation mellem kriminelle, og så viste det sig, at den var opfundet af CIA, så de kunne overhøre de kriminelles kommunikation.

Så der har været en masse at tage af ude i virkeligheden til de der små dryps, vi har i serien.

Man kan sige i en dansk kontekst, der er der største chok i serien nok, at dansk politi ikke er til at stole på. Det er jo sådan en indgroet ting vi har, at dansk politi er the good guys. Der laver jeg sådan en traditionel krimi-ting, hvor jeg siger "ikke dem alle sammen".