Kendt dansker skal spille Dirch Passer i ny serie
Ny TV2-serie går tæt på Cirkusrevyen anno 1975
Rollen som Dirch Passer er ikke ukendt for Andreas Bo Petersen.
Komikeren spillede den elskede danske skuespiller i 2016 i teaterforestillingen 'Dirch', og nu skal han portrættere revyikonet igen. Denne gang i en tv-serie.
Det drejer sig om TV2-serien Dansegarderoben, der tager sit udgangspunkt i Cirkusrevyen anno 1975. Man følger fire fiktive dansepiger, der er omgivet af kendte personligheder som fx Preben Kaas, Lisbet Dahl, Jørgen Ryg og altså Dirch Passer.
Vi har tidligere kunne skrive, at Anders W. Berthelsen bl.a. skal spille Preben Kaas.
Dirch Passer spillede faktisk sin sidste Cirkusrevy i 1974, men vil alligevel optræde i serien, der er skabt af duoen Ditte Hansen og Louise Mieritz.
På serie- og filmfronten har Andreas Bo bl.a. medvirket i julekalderen 'Ludvig og julemanden' og Iqbal-filmene. Han har også selv medvirket i Cirkusrevyen tilbage i henholdsvis 2007 og 2009.