Gå til hovedindhold

Mr. Darcy har endelig fået en konkurrent i Netflix’ nyeste hitserie

Gossip Girl møder Jane Austen i 'Bridgerton’

christine@kino.dk
Skrevet af Christine Dyrskjøt Elmstrøm


63 millioner Netflix-brugere forventes at have set kærlighed og kostumer kulminere i Bridgerton i løbet af seriens første 28 dage på streamingtjenesten. 

Hvis tallene holder, betyder det, at serien bliver en af Netflix’ mest succesfulde lanceringer for en original serie nogensinde. På toppen af listen ligger stadig The Witcher med 76 millioner seere dens første måned, mens 'Bridgerton' forventes at opnå omkring samme succes som Tiger King og The Queen's Gambit

'Bridgerton' fungerer som et frisk pust i periode-genren, hvor den historiske korrekthed er lagt til side, og hvor mode og sex spiller en stor rolle.

Fortællingens omdrejningspunkt er den magtfulde Bridgerton-familie, hvor det er tid til, at den ældste datter Daphne skal finde sig en ægtemand.

Men i 1800-tallets engelske overklasse er status vigtigere end kærlighed, og selvom Daphne starter sin matchmaking-sæson som Londons mest eftertragtede kvinde, kan en enkelt fejl ødelægge alt. Specielt når en ukendt skribent sidder klar til at afsløre alle byens hemmeligheder.

Stolthed og fordoms Mr. Darcy har fået sig en konkurrent som periodedramaets mest eftertragtede gentleman i Regé-Jean Pages The Duke of Hastings, der aldrig ønsker at blive gift, men som beslutter sig for at hjælpe Daphne med at finde det perfekte match.

'Bridgerton' er den første Netflix-serie af produktionsselskabet Shondaland, der blev grundlagt af den ikoniske tv-producer Shonda Rhimes, der er skaberen bag Greys hvide verden og 'Scandal'. Rhimes skrev i 2018 under på en kontrakt for 100 millioner dollars med Netflix, så vi kan godt forvente mere skandale, drama, sex og mode i fremtidige Netflix-projekter fra Shondaland.

Lyt til vores podcast om Jane Austens fantastiske filmunivers her.

Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.