Gå til hovedindhold

Ny nedtur: Keanu Reeves forlader ventet seriemorder-serie efter blot to måneder

Projektet har været over 20 år undervejs

benjamin.v.b@hotmail.com
Skrevet af Benjamin Vang Blaakilde


Det er næsten to årtier siden, det første gang blev bestemt, at der skulle laves en serie baseret på bogen ’The Devil in the White City’, som handler om USA's første moderne seriemorder, H. H. Holmes, der skabte det berygtede ’Murder Castle’ i Chicago.

Nu nærmer vi os endelig en udgivelse af det længe ventede projekt – hvis man altså kan finde en ny hovedrolle.

Det er nemlig kun to måneder siden, at det blev offentliggjort, at Keanu Reeves skulle spille rollen som Daniel H. Burnham i serien, men nu har John Wick-stjernen ifølge Variety trukket sig.

Derfor er man allerede nu i gang med at finde en ny stjerne til at stå i spidsen for projektet.

LÆS OGSÅ: Top 10 film med Keanu Reeves

Rettighederne til bogen blev først købt tilbage i 2003 af ingen ringere end Tom Cruise, der dengang ønskede at Kathryn Bigelow skulle instruere, men de endte begge med at forlade projektet.

I 2008 blev der udviklet et manuskript af Eric Roth, der er forfatteren bag bl.a. Forrest Gump, og dengang skulle David Fincher efter sigende have været interesseret i at instruere, men endnu engang løb det ud i sandet.

Først i 2010 fik projektet endnu engang vind under sejlene, da Leonardo DiCaprio skaffede sig rettighederne, og i 2015 kom Martin Scorsese ombord som den nye instruktør. Og i lang periode skulle DiCaprio indtage en bærende rolle.

LÆS OGSÅ: Keanu Reeves afslører: Denne Marvel-helt ville jeg elske at spille

Nu er serien så endt i hænderne på den amerikanske streamingtjeneste Hulu, mens DiCaprio og Scorsese fortsat er tilknyttet projektet som producere.

Det er dermed ikke første gang, at serien har problemer. Produktionen skulle have været startet i begyndelsen af næste år, men det virker lige nu til at blive skubbet indtil en ny hovedrolle står klar.

Mon det nogensinde lykkedes?

Den gode nyhed er, at man nu har god tid til at læse bogen.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.