Gå til hovedindhold

Harry Potter-stjerne er berygtet seriemorder i danskers nye Netflix-film

Se de første billeder fra thrilleren

bjarke@kino.dk
Skrevet af Bjarke Friis Kristensen


Det er nogle af Hollywoods største stjerner, som den danske instruktør Tobias Lindholm har hevet i hus til sin seriemorder-film The Good Nurse på Netflix.

Her er tale om ingen ringere end Oscar-vinderne Eddie Redmayne og Jessica Chastain, der spiller henholdsvis filmens seriemorder og hans ven Amy Loughren. Filmen er baseret på en sand historie.

Nu er de første billeder fra filmen at finde eksklusivt hos Vanity Fair, hvor man får et kig på bl.a. de to hovedrolleindehavere. Se billederne her.

At dømme ud fra disse første kig på 'The Good Nurse', er der en både dyster og stemningsfuld film i vente, hvor man altså følger sygeplejersken Charles Cullen, der slog i massevis af patienter ihjel, måske endda i hundredvis. Eksperter anslår faktisk, at det kan være helt op ved 400 mennesker, som Cullen kan have på samvittigheden.

LÆS OGSÅ: 'Efterforskningen' og 7 andre stærke true crime-titler

Filmen er baseret på Charles Graebers bog 'The Good Nurse: A True Story of Medicine, Madness, and Murder' fra 2013 med et manuskript af 1917-forfatteren Krysty Wilson-Cairns.

Tobias Lindholm har bl.a. også skrevet samt instrueret den Oscar-nominerede Krigen fra 2015, videre til fængselsfilmen R og den intense Kapringen.

I serieland har den danske instruktør også gjort sig bemærket ved at instruere et par afsnit af Mindhunter samt den danske mini-serie Efterforskningen.

Eddie Redymayne var senest aktuel i Harry Potter-forløberen Fantastiske skabninger: Dumbledores hemmeligheder overfor danske Mads Mikkelsen, mens Jessica Chastain i år vandt en Oscar for filmen The Eyes of Tammy Faye.

'The Good Nurse' er sat til at få premiere på Netflix dette efterår.

Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.