Gå til hovedindhold

Ny seriemorder-film sammenlignes med 'Seven': Nu kan den ses i Danmark

’The Little Things’ er ude på Blockbuster.dk (sponsoreret)

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Thrilleren The Little Things med Denzel Washington, Rami Malek og Jared Leto er endelig tilgængelig i Danmark.

Du købe eller leje den på Blockbuster.dk lige her:

Blockbuster


For mørk til Spielberg

‘The Little Things’ følger den lyssky L.A.-betjent Joe ’’Deke’’ Deacon (Denzel Washington), der ved et tilfælde bliver viklet ind i en mordsag, og sammen med Sergent Jim Baxter (Rami Malek) forsøger han at finde den skyldige.

En af de hovedmistænkte bliver den mystiske Albert Sparma (Jared Leto), som måske, måske-ikke, er den seriemorder, som de jager.

’The Little Things’ har en interessant tilblivelse. Manuskript blev nemlig allerede skrevet i 1993 af John Lee Hancock. I første omgang skulle Steven Spielberg instruere filmen, men han måtte springe fra, da han mente, at historien var for dyster til ham på det tidspunkt, hvor han lige havde lavet Schindler's List.

Senere har både Clint Eastwood, Warren Beatty og Danny DiVito alle været tilknyttet som instruktører, indtil Hancock selv, 28 år efter han havde skrevet manuskriptet, overtog instruktørposten.

The Little Things (Sony)


Sammenlignes med 'Seven'

’The Little Things’ er blevet sammenlignet med flere af 90’ernes store seriemorder-film som Seven og Silence of the Lambs (Ondskabens øjne).

Vi har et umage detektiv-makkerpar i spidsen, der udforsker den mørke underverden i Los Angeles anno 1990 i deres søgen efter en brutal seriemorder.

Det er en spændigsfuld og psykologisk udmarvende affære, og sammenligningerne giver derfor mening. Men 'The Little Things' har mere at byde på.

Flere kritikere har nemlig understreget, at 'The Little Things' ikke blot er en copycat, for mens den bruger nogle af genrens stærke og bedste troper, så giver den også helt nye twists på seriemorder-filmen. Men dem vil vi ikke spoile her.

The Little Things (Sony)


Stærk trekløver og Golden Globe-nominering

I front har ’The Little Things’ en stærk trekløver i de tre tidligere Oscar-vindere Denzel Washington, Rami Malek og Jared Leto.

Washington var faktisk på tale til at spille Brad Pitts rolle som Mills i 'Seven' i 1995, men han endte selv med at takke nej. Noget han bitterligt har fortrudt siden. Nu får han så sin revanche i 'The Little Things'.

Jared Leto er især løbet med ekstra opmærksomhed for ’The Little Things’, hvor han for sin præstation som den mistænkelige enspænder Sparma både har fået en Golden Globe- og Screen Actors Guild Awards-nominering.

 

'The Little Things' kan købes og lejes på Blockbuster.dk nu.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.