Ventet monsterfilm kommer til hjemmebiografen
'Monster Hunter' får streamingpremiere
Efter nedlukningen af de danske biografer blev premieren på Monster Hunter udskudt på ubestemt tid.
Nu rykker monsterjagten imidlertid over til hjemmebiografen. Det ventede monsterbrag får nemlig dansk streamingpremiere og kan købes fra den 15. marts - og lejes på et senere ikke fastlagt tidspunkt - på tjenester som bl.a. Blockbuster.dk.
'Monster Hunter' er lavet af Paul W.S. Anderson, der har en lang række storfilm bag sig, såsom Event Horizon, Resident Evil og Alien vs. Predator. Han har allieret sig med netop Resident Evil-skuespillerinden Milla Jovovich, der indtager hovedrollen som Captain Artemis, der sammen med sine soldater bliver transporeret til en anden verden.
Nu venter en hæsblæsende kamp for at overleve mod nye, enorme fjender med dødbringende kræfter.
Monster Hunter udkommer til digital køb fra den 15. marts - lejedatoen er endnu ikke fastlagt.