Populær snack får sin egen film - overraskende Hollywood-stjerne står bag
Det bliver Flamin' Hot
Flamin' Hot Cheetos er et fænomen - og nu får den populære snack sin egen oprindelseshistorie skildret på film.
Filmen har fået titlen Flamin' Hot. Det Disney-ejede selskab Searchlight Pictures står bag - og ingen ringere end Eva Longoria får sin spillefilmsdebut som instruktør med det spøjse projekt.
Meget lidt vides endnu om 'Flamin' Hot'. Den første smagsprøve på filmen er dog udgivet - bogstavlig talt. Her ser vi nemlig en lille dreng, som får lov til at smage på en prototype af den spicy snack.
SE OGSÅ: Årets mest overraskende thriller-fortsættelse? Se den blodige forsmag
Filmen bliver nok i høj grad en biografisk fortælling om manden, der siges at have opfundet den ikoniske snack, Richard Montañez (spillet af Jesse Garcia), som arbejdede som pedel på Frito-Lay - mærket, som står bag Cheetos.
Instruktør Eva Longoria er nok bedst kendt for sin rolle som Gabrielle i Desperate Housewives, men den 47-årige stjerne har en lang række film og tv-serier på CV'et samt en række optrædener i reklamer for store brands.
'Flamin' Hot' får premiere den 9. juni på Hulu i USA, så vi kan formentlig forvente at se den på Disney+ i Danmark.
Se den første teaser herunder:
It burns GOOD.🔥 #FlaminHotMovie streaming June 9th only on @Hulu. pic.twitter.com/wVegl9Bx78
— Searchlight Pictures (@searchlightpics) March 11, 2023