Gå til hovedindhold

Ricky Gervais hylder dansk krimiserie: "Blæste mig bagover"

TV2-serie er faldet i stjernens smag

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Danske serier nyder generelt stor succes på britisk tv - tænk bare på Forbrydelsen og Borgen. Men en anden, måske lidt uventet krimiserie, har fundet vej til den britiske stjernekomiker Ricky Gervais' tv.

Twitter hylder The Office-skuespilleren nemlig TV2-serien Hvide Sande. Til sine 15 millioner følgere deler han sin anbefaling:

- Har lige afsluttet den danske tv-serie 'Hvide Sande', og den var fuldstændig fantastisk. Smukt skrevet og instrueret med et forbløffende skuespillerhold, men forholdet mellem de to hovedroller og deres perfekt ramte præstationer blæste mig bagover.

- Og så er der en hund med.

LÆS OGSÅ: Fra folkene bag 'Kastanjemanden': Se den første trailer til nyt dansk krimi-drama

'Hvide Sande' blev vist på TV2 i 2021 og følger de to betjente Helene (Marie Bach Hansen) og Thomas (Carsten Bjørnlund), der går undercover i surfer-byen ved Vesterhavet for at opklare et mord.

Serien er skrevet af krimi-duoen A.J. Kazinski, som vi sidste år lavede en podcast med, da de var aktuelle med spillefilmen Klienten. De stod også bag den populære Netflix-film Kærlighed for voksne.

Ricky Gervais afsluttede sin egen serie After Life på Netflix sidste år.

Lyt til vores podcast med A.J. Kazinski her - eller på dine fortrukne podcast-app:

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.