Gå til hovedindhold

Se den intense trailer: Marvel-stjerne er øksemorder i ny true crime-serie

'Love & Death' får premiere på HBO Max

Skrevet af Viktor Rame


Elizabeth Olsen, der nok er bedst kendt for sin rolle som heksen Wanda Maximoff i Marvel-universet, udskifter sine magiske kræfter med en økse i den kommende HBO-serie Love & Death.

Se traileren nederst i artiklen.

I 'Love & Death', der er baseret på ægte hændelser, spiller Marvel-stjernen den amerikanske husmor Candy Montgomery, der i 1980 blev beskyldt for mordet på Betty Gore efter at have indledt en affære med hendes mand Allan. Betty Gore blev fundet død i sit hus med 41 øksesår.

True crime-dramaet følger begivenhederne op til mordet på Betty - og herefter Montgomerys retssag. Jesse Plemons, der bl.a. har medvirket i The Power of the Dog, spiller Allan Gore, mens rollen som Betty Gore spilles af Lily Rabe, som især er kendt for sin medvirken i flere sæsoner af American Horror Story

LÆS MERE: De 10 bedste true crime-dokumentarer som du kan streame lige nu

Serien er produceret af holdet bag andre HBO-hits som The Undoing og Big Little Lies og vil bestå af syv afsnit.

Det er ikke mere end et år siden, at sagen om Candy Montgomery sidst blev filmatiseret. I 2022 blev rollen spillet af den Emmy-nominerede Jessica Biel i Candy: A Death in Texas, en serie på fem afsnit, der kan streames på Disney+.

Om Elizabeth Olsen, der også tidligere blev nomineret til en Emmy for sin rolle i WandaVision, spiller en mere overbevisende husmorsmorder end Jessica Biel, må tiden vise.

De første tre afsnit af 'Love & Death' får premiere på HBO Max den 27. april.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.