Gå til hovedindhold

Se den stilede trailer: Ny serie dykker ned i John Wicks lejemorder-univers

Vender tilbage til 70'erne

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Biograffilmen John Wick 4 blev en succes på verdensplan - og fans er spurtet ind for at se Keanu Reeves tage drabelig hævn.

Selvom både Reeves og instruktør Chad Stahelski har udtalt, at en mulig 'John Wick 5' har lange udsigter, så er flere andre projekter fra Wick-universet allerede godt på vej.

En spinoff-film med titlen Ballerina er indspillet. Læs mere om den her. Derudover er en anden spinoff-film, formentlig med karakterer fra 'John Wick 4', lige nu er ved at blive udviklet.

En såkaldt prequel serie har også været længe undervejs. Den har fået titlen The Continental: From the World of John Wick, og nu har serien fået dansk streamingpremiere.

Se traileren nederst.

Her går man tilbage til skabelsen af The Continental - kæden af hoteller, der fungerer som neutral grund for lejemordere, der altså arbejder under sine egne interne regler. Serien vil udspille sig i 1970'erne, og bl.a. vise, hvordan den unge Winston (i filmene spillet af Ian McShane) fik kontrol over hotellet i New York.

Colin Woodell (The Flight Attendant) har fået rollen som den unge Winston, mens den nye skuespiller Aymoide Adegun spiller den unge udgave af Charon (i filmene spillet af den nyligt afdøde Lance Reddick).

Man vil også stifte bekendtskab med en yngre version af The Adjudicator - hovedskurken i John Wick: Chapter 3. Hun spilles af Supergirl-skuespilleren Katie McGrath - der overtager fra Asia Kate Dillion, som portrætterede karakteren i den 3. film.

LÆS OGSÅ: Er du vild med John Wick? Så skal du se disse 5 actionbrag

Den professionelle "cleaner", der hjælper folk med at skille sig af med lig og rydde op på gerningssteder, kendt som Uncle Charlie - som optræder i John Wick og John Wick 2 i skikkelse af David Patrick Kelly - vil også dukke op. Denne gang spillet af Peter Greene (Pulp Fiction).

Det måske største navn på rollelisten er Oscar-vinderen Mel Gibson, der skal spille en karakter ved navn Cormac. 

'The Continental' fungerer som en miniserie på tre afsnit, der hver har en spilletid på omkring 90 minutter.

Første afsnit af 'The Continental' kan ses nu på Prime Video.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.