Gå til hovedindhold

Se det første klip: Christopher har hovedrollen i ny Netflix-film

Hør den første single fra filmen

Skrevet af Viktor Rame


'When I Get Old', 'Fall So Hard' og 'Told You So' er navnene på nogle af Christophers største hits. Snart kan man dog tilføje A Beautiful Life til listen over hans værker.

Men der er ikke tale om en ny sang. Det er nemlig en Netflix-film, hvori den danske popmusiker skal spille hovedrollen, og så har han endda også skrevet sangene, der er med i filmen.

Christopher har tidligere haft en birolle i sidste års romantiske drama Toscana samt serien 'Centrum', men nu kaster den 31-årige stjerne sig for første gang ud i en hovedrolle, og nu er det første klip fra filmen ude. Se klippet nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Dansk krimisensation bliver nu til ny international Netflix-serie

'A Beautiful Life' handler om Elliott, en ung fisker med en ekstraordinær stemme, der får sit livs chance, da den højtprofilerede manager Suzanne opdager ham til en fest. Suzanne sætter snart Elliott sammen med sin fremmedgjorte datter og musikproducer, Lily, men på vejen til at blive en stjerne truer fortidens kampe ikke kun Elliotts store gennembrud, men også den spirende kærlighed til Lily.

Den danske film instrueres af Mehdi Avaz, der tidligere har stået bag bl.a. Kollision og Mens vi lever, og på rollelisten ses navne som Paw Henriksen, Christine Albeck Børge og Sebastian Jessen.

Sangen ’Hope This Song is For You’, som man kan høre i det nye klip, er allerede ude nu, men popstjernen har skrevet et helt album til filmen.

'A Beautiful Life' får premiere på Netflix den 1. juni.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.