Se klippet: Billie Eilish springer ud som skuespiller i ny gyserserie
Musik-stjernen får sin debut
Den uhyre succesfulde sanger Billie Eilish har i en ung alder allerede nået toppen af musik-verdenen og har vundet bl.a. en Oscar-statuette for temasangen til James Bond-filmen No Time to Die samt hele syv Grammy-priser.
Nu ser det dog ud til, at Eilish vil skyde endnu bredere. I et klip fra den kommende gyserserie Swarm afsløres det nemlig, at musikeren nu også springer ud som skuespiller. Se klippet nederst.
Serien handler om den unge kvinde Dre, hvis besættelse af en popstjerne tager en mørk drejning, da hun vil gå til ekstreme længder for at være til stede i sangerens liv.
Læs også: Yes! Tidens bedste gyserserie forlænges med en ny sæson
Billie Eilish spiller ikke popstjernen, men har i stedet påtaget sig en langt mere uhyggelig karakter, Eva, der må forestilles at ligge længere væk fra hende selv.
I klippet ser vi Eilish spille overfor hovedrolleindehaveren Dominique Fishback, og her ser vi Eva opmuntre Dre omkring hendes skumle fortid.
Gyserserien er bl.a. skabt af multitalentet Donald Glover, der også har gjort karriere indenfor både musik samt film og serier. Og ifølge Prime Video byder serien både på spænding, komedie og drama.