Gå til hovedindhold

Sidste sæson af en af de mest sete danske serier er på vej

Sommeren 1946

Skrevet af Eman Matar


Efter to års pause er optagelserne til 10. og sidste sæson af TV 2's successerie Badehotellet endelig skudt i gang.

Sæsonen kommer til at bestå af otte afsnit og vil være tilgængelig på TV 2 Play og TV 2 i løbet af 2024.

I seriens otte afsnit følger vi badehotellets personale og deres relationer til de besøgende gæster.
 

LÆS OGSÅ: Amerikansk komiker går 'Klovn' i bedene med ny serie: Se den stjernespækkede trailer

Sidste sæson begynder i sommeren 1946, hvor verden er ved at åbne sig på ny, mens nye planer fødes - det selvom besættelsestiden stadig spøger i kulissen.

Forfatterparret bag afslører, at der vil være nye karakterer blandt ansatte og gæster, men der vil også være gamle kendinge fra tidligere sæsoner, der optræder i tiende sæson af 'Badehotellet'.

En af de kendte karakterer, der har optrådt i tidligere sæsoner, som her vender tilbage, er Kitty Hansen, der spilles af Andrea Alma Øst Birkkjær.
 

LÆS OGSÅ: Tom Hardys svar på John Wick? Stjernen er blodig og forslået i første kig på ny action-film

Hun medvirkede i seriens tredje og fjerde sæson, hvor hun trådte ind som skuespillerelev. Det endte med, at den unge kvinde gjorde et skæbnesvangert indtryk på en af hotellets mandlige stamgæster, nemlig Hr Frigh.

Manuskriptet til 'Badehotellet' sæson 10 er skrevet af Stig Thorsboe og Hanna Lundblad.

Serien får premiere på TV 2 Play og TV 2 i løbet af 2024.

Foto: Michael Bille Frandsen/TV 2

Foto: Michael Bille Frandsen/TV 2.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.