Gå til hovedindhold

Her er 5 kommende serier, du kan se frem til på TV 2’s nye ungdomskanal

Bagom Danmarks største realitystjerne, dating i paradis og jagten på en orgasme

Skrevet af Eman Matar


TV 2-kanalen Zulu er lukket, hvilket har givet plads til den nye ungdomskanal: TV 2 Echo.

Ungdomskanalen har offentliggjort de første nye fiktions- og realityserier samt danske og udenlandske dokumentarer, der skal tegne TV 2 Echo. Det nye tilbud vil ifølge kanalen selv samle seriøsitet, gode grin og åbenhed på ét sted. 

Du kan se frem til følgende programmer på TV 2 Echo:

Emma Sehested Høeg i Killjoy. (Foto: Petra Kleis/ TV 2)

Emma Sehested Høeg i 'Killjoy'. (Foto: Petra Kleis/TV 2)

Killjoy (komedieserie)
I seks afsnit følger vi Nanna, der på overfladen lever det perfekte liv. Men da hun indser, at hun aldrig har prøvet at komme, forplanter usikkerheden sig til resten af hendes liv. Vil det lykkes Nanna at finde tryghed i sin egen seksualitet og få en ægte orgasme?

'Killjoy' udgiver nye afsnit hver søndag frem til den 30. april på TV 2 Echo og på TV 2 Play.

 

Sidney Lee. (Foto: Travaini Mario/Ritzau Scanpix/TV 2)
Sidney Lee. (Foto: Travaini Mario/Ritzau Scanpix/TV 2)

Sidney (dokumentarserie)
Se Sidney Lee, som du aldrig har set ham før, når denne dokumentarserie går bagom berømmelsen, bandanaen og den selvbrunede hud. Programmet fortæller historien om en mand, der oplevede store op- og nedture, og som en Peter Pan-figur aldrig ønskede at blive voksen.

'Sidney' får premiere på TV 2 Echo og TV 2 Play den 11. april.


Jada. (Foto: André Blinkilde/TV 2)

Jada. (Foto: André Blinkilde/TV 2)

JADA (dokumentarserie)
Her fortælles historien om en af Danmarks mest fremadstormende popikoner, JADA, som har opnået stor hyldest og anerkendelse, men som også er blevet udskammet offentligt.

Emilie Molsted, bedst kendt som sangerinden Jada, lukker os helt ind i hendes liv, da hun står over for det sidste, nervepirrende arbejde med "den svære to'er". Hun er hudløs ærlig, når hun åbner op om, hvordan hun skal navigere i en hård musikbranche, mens hun insisterer på at holde fast i sine bløde værdier og kunstneriske overbevisninger. 

'JADA' får premiere på TV 2 Echo og TV 2 Play den 22. maj.
 

Julie, Petra og Mette. (Foto: Lotta Lemche/TV 2)

Julie, vært Petra Nagel og Mette. (Foto: Lotta Lemche/TV 2)

Bachelorette (realityserie)
TV 2 havde stor succes med deres to sæsoner af 'Bachelor'. På TV 2 Echo vises tredje sæson af det populære dating-program - men med omvendt fortegn. 

To singlekvinder, Mette og Julie, står nemlig klar til at tage imod 18 mænd, som de skal date i romantiske omgivelser i Mexico. Håbet er at finde den store kærlighed. 

'Bachelorette' får premiere på TV 2 Echo og TV 2 Play tirsdag den 23. maj.
 

Emma, Marie, Adonis og Mathies. (Foto: Story Productions/TV 2

Emma, Marie, Adonis og Mathies. (Foto: Story Productions/TV 2)

Ombord (realityserie)
På den anden side af jorden står otte unge mennesker overfor en rejse, der kan ændre deres vej i livet. Sammen går de ombord på en båd med et hemmeligt spørgsmål, der kaster en skygge over deres hverdag derhjemme.

I 30 dage sejler gruppen ud i det ukendte og deler deres spørgsmål med hinanden i løbet af rejsen. Alle drømmer om at gå i land med et svar, der kan give dem bedre fodfæste i livet.

'Ombord' får premiere på TV 2 Echo og TV 2 Play den 5. april.

 

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.