Gå til hovedindhold

Stor ændring i kommende sæson af 'Badehotellet'

Anden Verdenskrig får stor betydning for det lille hotel

Skrevet af Luan Nhu Vu


Sidste afsnit af sæson 8 af Badehotellet er netop rullet forbi skærmene, men forfatterparret bag serien, Hanna Lundblad og Stig Thorsboe, kan allerede nu bekræfte, at der kommer ny sæson i 2022 – med én stor ændring.

- Når vi vender tilbage til 'Badehotellet' i næste sæson, springer vi til befrielsessommeren 1945, for det skal vise sig, at 1941 blev den sidste sommer, de mange strandhoteller langs Vesterhavet kunne holde åbent under krigen, fortæller de to forfattere.

I løbet af krigsårene efter 1941 satte tyskerne gang i et stort arbejde på de danske strande, der blev fyldt med pigtråde, miner og bunker-byggeri. Hermed blev adgang til strandene spærret.

TV2 bekræfter: Badehotellet vender tilbage - med stor ændring - Avisen.dk

De sidste år af krigen har altså betydet, at Grosserer Madsen, Fru Therese, Edward og resten af slænget ikke har haft mulighed for at kunne besøge hotellet og har måtte væbne sig med tålmodighed til den dag, krigen var overstået.

Som vi ved, blev den dag for danskernes vedkommende 4. maj 1945.

- Og Amanda er ikke sen til at slå dørene op i håb om at gæster og ansatte har lyst til at komme tilbage. Mere kan vi ikke sige lige, fortæller Lundblad og Thorsboe.

Det er ikke først gang i serien, at vi ser et stor spring i tid fra sæson til sæson. De første 4 sæsoner 'Badehotellet' foregik i 1928-1932, men hvor 6. sæson efterfølgende startede i 1939. 

9. sæson af 'Badehotellet' er planlagt til premiere i starten af 2022.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.