Ta' med tilbage til Hogwarts i ny trailer for Harry Potter-genforening
Stjernene samles efter 20 år
20 år efter den første Harry Potter-film, Harry Potter og de vises sten, fik premiere samler Warner Bros. holdet fra universet til en jubilæums-special på HBO Max med titlen ’Harry Potter 20th Anniversary: Return to Hogwarts’. Se den første teaser-trailer nederst.
Trioen Daniel Radcliffe, Emma Watson og Rupert Grint, der spillede hhv. Harry, Hermione og Ron, samles to årtier efter den første film.
LÆS OGSÅ: Wow. Der eksisterer en tre timers version af 'Harry Potter og de vises sten'
De får selskab af en lang række andre kendte Harry Potter-ansigter fra de otte film, bl.a. Helena Bonham Carter, Ralph Fiennes, Tom Felton, instruktøren Chris Columbus og mange flere.
’Harry Potter 20th Anniversary: Return to Hogwarts’ vil “fortælle den fortryllende skabelseshistorie gennem helt nye og dybdegående interviews og samtaler mellem skuespillerne”.
Vi skal nok forvente en special a la Friends: The Reunion, som udkom tidligere i år på HBO Max.
'Return to Hogwars' får premiere den 1. januar 2022 på HBO Max.