Wednesday-skabere afslører: Så mange sæsoner har vi planlagt
De løfter også sløret for, hvad sæson 2 kan handle om
Netflix' Wednesday har vist sig at være en af årets store serie-overraskelser, hvor den bl.a. har markeret sig som den mest sete engelsksprogede serie på streamingtjenesten i sine første fem dage.
Fans er allerede begyndt at efterspørge en sæson mere om familien Addams-medlemmet, og nu afslører de to mænd bag, Alfred Gough og Milles Millar, at de faktisk allerede har en del mere planlagt.
LÆS OGSÅ: Har du bemærket denne vanvittige detalje i 'Wednesday'? Netflix forklarer nu årsagen
I et interview med Varierty fortæller Millar:
- Vi kigger altid på fremtiden, når vi sætter os ned og skaber en serie, der ideelt set skal foregå over flere sæsoner. Så du planlægger altid mindst tre eller fire sæsoners potentielle historier for karaktererne. Det kan udvikle sig eller ændre sig.
- Ofte ser du på, hvilken karakter eller skuespiller, som du godt kan lide at skrive til. Så du holder det åbent og orgiansk nok til forandringer og udvikling, men vi har helt sikkert en ret klar idé til, hvad vi vil gøre i fremtidige sæsoner.
Det skal dog understreges, at sæson 2 endnu ikke er bekræftet af Netflix, selvom det forventes efter seriens store succes.
Gough har tidligere afsløret, at næste sæson af 'Wednesday' - skulle den komme - vil fokusere endnu mere på forholdet mellem titelrollen og værelseskammeraten og varulven Enid Sinclair:
- Serien handler egentligt om en pige, der ser verden i sort og hvid og lærer, at der er nuancer af grå. Jeg tror, at ligesom i andre forhold og venskaber, så kan det blive kompliceret af andre faktorer. Det bliver aldrig en nem sejlads. Og det handler virkelig om, at hun skal lære at navigere i venskabets op- og nedture.
LÆS OGSÅ: Netflix ville fjerne denne replik fra 'Wednesday'
Makkeren Millar har ligeledes udtrykt et ønske om at dykke mere ned i de andre medlemmer af Familien Addams:
- Vi har kun kredset i overfladen med disse karakterer, og skuespillerne er så fantastiske i rollerne. Jeg synes, at Cathrine [Zeta-Jones] er en ikonisk Morticia. Forholdet mellem Wednesday og Morticia er så essentielt for serien, og ideen om, at Wednesday prøver at forme sin egen vej uden for familien, er vigtig.