I 'Star Wars: Episode I - The Phantom Menace' (Den usynlige fjende) hersker der politisk tumult i galaksen, hvor handelsføderationen og den onde bagmand Darth Sidious vil overtage den fredlige planet Naboo.
Derfor sendes de to Jedi-riddere Qui-Gon Jinn (Liam Neeson) og Obi-Wan Kenobi (Ewan McGregor) til Føderationens hovedkvarter for at forhandle en fredsaftale, men de bliver angrebet og må sammen med deres nye følgesvend Jar Jar Binks flygte til planeten Tatooine.
Her møder de drengen Anakin Skywalker (Jake Lloyd), som måske er nøglen til balance mellem de gode og de onde kræfter i universet.
'The Phantom Menace' er den første Star Wars-film i seriens kronologiske orden. I 2012 fik den repremiere i 3D.
Foto: 20th Century Fox