I ’Nisser’ følger en familie på fire, der i håbet om at genfinde hinanden over julen rejser til en afsides dansk ø. Her opdager de dog snart, at øen er styret af en gruppe beboere, der lever i et stærkt religiøst fællesskab i samhørighed med nogle farlige væsener i skoven, som viser sig at være nisser.
Vi har dog ikke med nogle små, søde nisser at gøre, som man ellers er vant til. Det er nemlig virkelige, uhyggelige nisser, og da pigen i familien finder en babynisse og tager den med hjem, bryder hun uforvarende balancen og kaster alle på øen ud i en livsfarlig kamp om tro, håb og ren overlevelse.
'Nisser' er produceret af holdet bag den danske science fiction-serie The Rain, som er udkommet med tre sæsoner på Netflix.