Gå til hovedindhold

Efter 'Kastanjemanden': Se traileren til Netflix' danske jule-gyser

De uhyggelige 'Nisser' er på vej

Skrevet af Emil Blæsild Johansen


Efter den store succes med Kastanjemanden er Netflix klar med endnu en dansk serie. Uhyggen ligger på lur i den kommende Nisser, der er noget så sjældent som et jule-gys! Se traileren til 'Nisser' nederst i artiklen.

I serien følger vi en familie, der har besluttet sig for at rejse ud på en afsides ø og fejre jul her. De ønsker nemlig at koble af og genfinde hinanden i rolige omgivelser.

Rolige omgivelser er dog ikke det, der møder dem på øen. Her finder de nemlig ud af, at en gruppe beboere lever i et stærkt religiøst fællesskab i samhørighed med nogle farlige væsener ude i skoven. Væsener, der viser sig at være nisser.

I traileren til serien får vi dog at se, at her ikke er tale om de søde og uskyldige nisser, som vi ellers er vant til at se i julefilm og -serier.

Da familiens yngste medlem finder en babynisse og tager den med sig hjem, kommer hun uforvarende til at bryde balancen i fællesskabet og kaster herved alle på øen ud i en kamp om tro, håb og ren overlevelse.

'Nisser' er produceret af det samme hold, som også lavede den danske Netflix-serie The Rain, som blev en stor succes med tre sæsoner udgivet på streamingtjenesten.

På rollelisten til serien ses navne som Sonja Steen, Milo Toke Bendix Campanale, Ann Eleonora Jørgensen, Vivelill Søgaard Holm og Rasmus Hammerich.

'Nisser' får premiere den 28. november.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.