10 film du skal se i november måned 2021
Action, julefilm og superhelte
November byder i streamingland på lidt af hvert. Det betyder alt fra vilde anti-helte og fræsende bilaction til stjernebesat western og en julefilm for hele familien.
Vi har udvalgt 10 af de mest spændende film, som du kan streame i november.
De 10 film er herunder listet i den rækkefølge, de får premiere:
The Suicide Squad
Superskurkefilmen 'The Suicide Squad' er en selvstændig opfølger til Suicide Squad. I denne nye udgave sendes vores anti-helte på en farlig mission til en sydamerikansk ø. Her skal de umage helte destruere et gammelt nazi-fængsel, men intet går helt som forventet.
Filmen er baseret på DC Comics' forlæg, mens James Gunn både har instrueret og skrevet manuskriptet - han stod også bag de to første Guardians of the Galaxy-film.
I filmen møder vi både kende som mindre kendte DC-skurke og -helte, herunder bl.a. Harley Quinn, Bloodsport, Peacemaker, Rick Flag og King Shark.
The Suicide Squad kan streames på HBO Max og købes på bl.a. Blockbuster.dk nu.
The Trick
Thrilleren 'The Trick' er den sande historie om Philip Jones, den anerkendte professor og leder af Climate Research på universitetet East Anglia. Han endte som hovedperson i en international mediestorm og som offer for cyberterrorisme.
Jason Watkins ses i rollen som Philip Jones, som man bl.a. vil kende fra serier som Des og The Crown, mens bl.a. Jerome Flynn også er på rollelisten. Han har bl.a. en stor rolle i Game of Thrones på sit CV.
The Harder They Fall
I western-filmen 'The Harder They Fall' følger vi den lovløse Nat Love. Da han finder ud af, at hans værste fjende Rufus Buck er blevet løsladt fra fængslet, samler han sin gamle bande igen for at søge hævn.
'The Harder They Fall' er skrevet og instrueret af Jeymes Samuel, som tidligere også har lavet western-filmen 'They Die by Dawn'. På rollelisten står store navne som Idris Elba, Jonathan Majors, Regina King og LaKeith Stanfield.
'The Harder They Fall' kan streames på Netflix fra den 3. november.
Red Notice
Actionfilmen 'Red Notice' handler om en Interpol-agent, som jagter verdens mest eftersøgte kunsttyv.
I front finder man stjernerne Dwayne "The Rock" Johnson, Gal Gadot og Ryan Reynolds. The Rock har desuden tidligere arbejdet sammen med instruktøren på Central Intelligence og Skyscraper.
Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings
Marvels superhelte-film følger den tilsyneladende helt almindelige fyr Shaun, som dog gemmer på en noget anden fortid, end hvad bl.a. hans bedste veninde Katy ved.
Shaun hedder nemlig rigtigt Shang-Chi og har haft en barndom fyldt med hård kampsports-træning. Det får han en dag brug for, da han angribes af en gruppe skurke ombord på en kørende bus.
Herfra er der ingen vej tilbage for Shang-Chi og Katy, som nu kastes ud på et vildt eventyr for at sætte en stopper for den lyssky organisation The Ten Rings.
'Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings' kan streames på Disney+ fra den 12. november.
Gutterbee
Komedien 'Gutterbee' er skrevet og instrueret af den danske skuespiller Ulrich Thomsen.
Filmen handler om den håbløse Mike, som føler, at han aldrig har fået indløst sit potentiale i livet. Men da han møder pølsefanatikeren Edward, kan han måske endelig få opfyldt sin amerikanske drøm. De to vil nemlig åbne en pølserestaurant i den lille småforladte provinsby, Gutterbee.
Ulrich Thomsen har tidligere stået bag spillefilmen 'In Embryo', som han også selv skrev og instruerede. Foran kameraet har han bl.a. hyret sin tidligere kollega fra serien Banshee, Antony Starr (The Boys) til hovedrollen som Mike.
Ude godt, alene hjemme bedst
I familiefilmen 'Ude godt, alene hjemme bedst' møder vi den 10-årige Max Mercer, der ved en fejl bliver efterladt alene hjemme, da hans familie rejser til Tokyo. Han ser det dog som en positiv ting, da han indser, at han nu har huset for sig selv. Alt ånder dog ikke fred og ro, da et røverpar planlægger at bryde ind.
Max lægger en plan for at beskytte huset. Så mens hans forældre er i gang med at købe returbilletter, laver Max alt muligt udstyr til at holde tyvene væk.
Filmen er en nyere version af juleklassikeren Home Alone med Macaulay Culkin fra 1990.
'Ude godt, alene hjemme bedst' kan streames på Disney+ fra den 12. november.
Fast & Furious 9
I actionfilmen 'Fast & Furious 9' står Dom og hans hold af fartglade venner og tech-specialister overfor en ny og familiær fjende. Doms bror Jakob dukker nemlig op, og han har en altødelæggende plan, som vores helte nu må prøve at stoppe og redde verden.
Fortidens skygger kommer frem i lyset, og Dom må acceptere en sandhed, som han har forsøgt at glemme.
'Fast & Furious 9' byder bl.a. på et comeback til fan-favoritten Han Lue og Fast & Furious 8-skurken Cipher spillet af Charlize Theron, mens John Cena og danske Thue Ersted Rasmussen er ny skurke-duo i action-franchisen.
'Fast & Furious 9' kan købes på bl.a. Blockbuster fra den 1. november og lejes fra den 15. november.
Tick, Tick… Boom!
Musicalen 'Tick, Tick... Boom!' handler om komponisten Jon, der klarer sig gennem dagen og vejen ved at arbejde på en café i 90ernes New York, mens han drømmer om at skrive den næste store amerikanske musical.
Musical-ikonet Lin-Manuel Miranda er i instruktørstolen, og filmen tager udgangspunkt i den selvbiografiske musical af Jonathan Larson, der nok er mest kendt for musicalen 'Rent'.
I hovedrollen finder man Andrew Garfield, der således både spiller klaver, synger og danser.
'Tick, Tick... Boom!' kan streames på Netflix fra den 19. november,
The Beatles: Get Back (doku-filmserie)
'The Beatles: Get Back' består af tre dekumentarfilm, der handler om den ikoniske musikgruppe og indspilningen af det legndariske album 'Let It Be' fra 1970.
Filmen er instrueret af Peter Jackson, der bl.a. er kendt for sin filmatisering af Ringenes Herre-trilogien, men som også har stået bag den anmelderroste dokumentar They Shall Not Grow Old.
'The Beatles: Get Back' kan streames på Disney+ fra henholdsvis den 25., 26. og 27. november.