Only Murders in the Building
Krimi-komedien 'Only Murders in the Building' handler om tre fremmede, der alle deler en besættelse af true crime, og som pludselig selv bliver involveret i et mordmysterium.
Da der sker et grusomt dødsfald i deres eksklusive lejlighedsbygning på Upper West Side i New York City, mistænker de tre, at der har fundet et mord sted. De bruger deres præcise viden fra true crime til at undersøge det, og imens de optager deres egen podcast for at dokumentere sagen, opdager de tre bygningens komplekse hemmeligheder, som går år tilbage. Og hvem ved - måske bor selveste morderen iblandt dem?
Steve Martin, Martin Short og Selena Gomez står i front for denne komedie-krimi, der bl.a. også er skabt af skuespilleren Steve Martin, som bedst er kendt for sine komedie-præstationer i bl.a. Røvtur på 1. klasse og The Pink Panther-filmene.