Krimi-serien 'TROM' omhandler journalisten Hannis Martinsson, der pludselig modtager en besked fra Sonja á Heyggi, som påstår at være hans datter og at hendes liv er i fare.
Beskeden får Martinsson til at søge hjem til Færøerne, hvor han gør et chokerende fund. Datteren, en færøsk aktivist og dyrerettighedsforkæmper, findes død under en lokal hvalfangst.
Igennem Martinssons søgen efter svar kommer han i konflikt med det lokale politi, og får optrævlet hemmeligheder og løgne i lokalsamfundet.
Som den første serie nogensinde er 'TROM' indspillet på Færøerne, hvor den smukke men barske natur danner rammen om den spændende fortælling.
Serien er baseret på de populære krimi-bøger af Jógvan Isaksen.