Baseret på en utrolig rigtig historie, er Netflix klar med en serie, der vil løbe dig langt ned ad nakken.
Serien er skabt af Ryan Murphy, der bl.a. også står bag American Horror Stories og den anden populære true crime-serie Dahmer – Monster: The Jeffrey Dahmer Story.
The Watcher fortæller historien om en familie, der, efter de flytter ind i et smukt forstadshjem, begynder at modtage uhyggelige breve skrevet af en, der kalder sig The Watcher, og som beskriver deres hjem som en 'besættelse' for vedkommende.
Historien er uhyggelig nok som fiktion, men det mest skræmmende er dog, at serien baserer sig på virkelige hændelser.
Det begyndte i 2014, da parret Derek og Maria Broaddus besluttede at købe deres drømmehus for 1,35 millioner dollars, så de kunne flytte ind med deres tre små børn. Parret gik i gang med renoveringen, før de rent faktisk flyttede ind, men få dage efter, modtog de en række breve i en hvid konvolut adresseret til 'De Nye Ejer'.
Brevet, underskrevet af The Watcher, indeholdt information om familien, som man kun kunne vide, hvis man havde overhørt dem i huset. Samtidig indeholdt brevene også trusler om, at han ville tage kontakt til deres børn, så snart han kendte deres navne.
Chikanen fortsatte indtil familien solgte huset i 2019, og ingen har fundet identiteten på The Watcher endnu.