Animationsfilmen 'Ternet Ninja' er en filmatisering af Anders 'Anden' Matthesens populære børnebog af samme navn.
Filmen følger teenageren Aske, der får en Ninja-dukke af sin onkel Stewart, da han vender hjem fra Thailand. Dukken viser sig imidlertidigt at være levende, dødens farlig og besat af tanken om retfærdighed og blodhævn over for manden, som ejer fabrikken, den er lavet på.
Den ternede ninja hjælper Aske med hans problemer, og drengen lover til gengæld at hjælpe dukken, uden helt at vide, hvad det indebærer. Dukken er fast besluttet på at få hævn ved at slå den skuppelløse direktør ihjel, men Aske insisterer på, at der er en bedre løsning.
Det er komikerens anden animationsfilm efter den succesfulde Terkel i knibe, og denne gang skal Anders Matthesen både skrive, instruere og lægge stemme til filmen.
Anders Matthesen har også tidligere skrevet og instrueret komedien Sorte kugler, hvor han også havde hovedrollen.
I filmen får vi at se op til flere karakterer fra 'Terkel i knibe'; Bl.a. Terkel selv og den fordrukne sømand Stewart Stardust. (copyright: kino.dk)