Gå til hovedindhold

30 år efter får instruktør stadig hade-beskeder: "Jeg håber du får røvkræft"

"Det er ikke dine gennemsnitlige haters"

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


At fans kan engagere sig en tand for meget i en film eller serie, har vi desværre set utallige negative eksempler på de senere år.

Eksempelvis skuespillere, der har måtte trække sig fra de sociale medier grundet dødstrusler og chikane.

Det kender instruktør Adam Marcus alt til. 30 år efter premieren på sin Fredag den 13.-film modtager han nemlig stadig nærmest dagligt svinere fra fans. Som han selv udtaler om sine kritikkere: ”Det er ikke din gennemsnitlige hater”.

I 1993 får filmen 'Jason Goes to Hell' premiere – og hvis du troede, at gyserfans var blevet ligeglade med deres ishockey-maskeklædte mordmaskine efter otte film, så tager du helt fejl.

I et nyt interview med Bloody Disgusting i anledning af filmens jubilæum og en kommende dokumentar 'Hearts of Darkness: The Making of the Final Friday', har Adam Marcus udtalt sig om de lidt for passionerede fans:

LÆS OGSÅ: Efter lang retssag: Gyserikon vender tilbage - og det lyder som vores næste yndlingsserie!

- Folk, der ikke kan lide 'Jason Goes to Hell', er ekstreme. Det er ikke dine gennemsnitlige haters, de har kniven fremme fra det øjeblik, du møder dem, fortæller han grinende.

- Når folk siger, ”Det er ikke kanon”, svarer jeg ”Jo, bitches, det er kanon! Jeg lavede Jason til en Deadite. Jeg gjorde det”.

- Hvis du var den rigtige alder, da filmen kom ud, hvis du ikke var Friday-fan fra den første film, men var kommet med halvvejs eller lige før min film - de mennesker plejer at elske ’Jason Goes to Hell’. Hvis du er min alder, og du var vanvittig fan fra den første, så har vi en del at diskutere. Jeg ødelagde deres barndom, de ønsker, at jeg får røvkræft. Alt det sker jævnligt.

- Alle taler om ’Jason Goes to Hell’. Alle har en mening. Alle haters har en kopi i deres samling – og i flere formater. Fans er fantastiske. Haters er på deres egen måde også fantastiske, selvom det er hårdt at vågne op om morgenen og se nogen skrive, at du er en fed nepo baby. Det slags kommer ind under huden, jeg vil ikke lyve.

- Det er skørt, at folk ikke tror, at deres uforpligtende mobberi ikke har en effekt på kunsterne. Vi har det med os resten af vores liv.

Jason Goes To Hell
Jason Goes to Hell © New Line Cinema

 

Kritikpunkterne af ’Jason Goes to Hell’ går bl.a. på, at der er for lidt Jason i filmen, den har et usammenhængende plot og ujævnt skuespil. Det blev en af de værst modtagede film i Fredag den 13.-serien, ligesom den heller ikke præsterede særlig godt ved billetlugerne.

Det var dog ikke noget, instruktøren kunne mærke synderligt i samtiden. Det er især kommet med internettet, sociale medier og YouTube. Han fortæller i interviewet, at han holdt møder med både Francis Ford Coppola og Robert De Niro med fokus på 'Jason Goes to Hell'.

’Jason Goes to Hell’ var 23-årige Adam Marcus debutfilm. Den brutale modtagelse slog dog ikke instruktørens karriere ud heller. Han har sidenhen stået bag flere film, herunder bl.a. at have forfattet manuskriptet til Texas Chainsaw 3D.

Marcus kan yderligere afsløre, at han faktisk har brygget på et spinoff-projekt baseret på karakteren Creighton Duke (spillet af Steven Williams) fra 'Jason Goes to Hell'. Men rettigheder holder ham tilbage:

- Jeg kan ikke kalde det en Creighton Duke-film, men vi ville gerne undersøge Creighton yderligere, og vi er kommet op med en måde at gøre det på. Tænk på Creighton Duke vs. 'The Evil Dead' i noget der minde om Fulcis 'Zombie'.

Vi elsker film og er passionerede omkring film. Hermed en opfordring herfra til at tænke over, hvad du skriver på nettet, når det er, at du ikke kan lide noget – måske læser personerne bag ved med.

Det næste kapitel i Fredag den 13.-universet bliver en prequel-serie. Læs mere om den her.

 

Jason Goes to Hell
Jason Goes to Hell © New Line Cinema

 

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.