Gå til hovedindhold

50 år senere holder den stadig: Klassisk detektiv-serie kan endelig ses i Danmark

Vi udpeger de 3 bedste afsnit

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Serien om den cigar-rygende detektiv Columbo i den slidte cottoncoat, som på overfladen virker naiv og klodset, men som altid har ”one more thing” at spørge om, inden han ruller sine geniale observationer ud, er og bliver en klassiker.

Den har kunne opleves pletvis på bl.a. DR, men nu er seriens første syv sæsoner endelig samlet ét sted på streaming, nemlig på Amazon Prime, hvor masser af timers krimi-underholdning venter.

Columbo så første gang dagens lys i 1968 i to tv-film, der på klogeste vis vendte krimi-genren på hovedet. Fordi i ’Columbo’ gælder det ikke kom at finde ud af, hvem morderen er, det handler derimod om at finde ud af, hvordan han bliver fanget.

I stedet for whodunit bliver det en how's he gonna catch 'em, hvor du fra start af bliver præsenteret for afsnittets morder og hele deres skumle plan. Men hvilke fejl har forbryderen begået? Hvad er deres egentlige motiv? Og kan du regne det ud før detektiven Columbo, der spilles med humor og charme af den altid skønne Peter Falk.

Hvilke afsnit skal du så kaste dig over?

Hvis du ikke bare vil binge dem ud i én køre, så giver vi dig herunder vores bud på de tre bedste episoder at starte med.

Columbo, Murder by the Book

 

Murder by the Book (sæson 1, afsnit 1)

Vi starter fra begyndelsen, fordi seriens allerførste afsnit er en lille genistreg – og så er den endda instrueret af en ung Steven Spielberg. Ja, du læst rigtigt. En af Hollywoods allerstørste filmskabere nogensinde, manden bag E.T., Indiana Jones, Jurassic Park og mange flere, trådte sine tidligere instruktør-sko med ’Columbo’.

Afsnittet følger et forfatterpar, der har haft stor succes med at skrive krimier. Men da den ene vil køre solo, bliver han slået ihjel af sin tidligere makker Ken – der skyder skylden på mafiaen…

’Murder by the Book’ er elementært spændende, og plottet udspiller sig med flere opfindsomme twists. Det introducerer også en af seriens tilbagevende skurke, skuespilleren Jack Cassidy, som i særklasse kan spille et overklasse røvhul.

 

Columbo, Double Shock

 

Double Shock (sæson 2, afsnit 8)

’Double Shock’ byder på en berømt gæstestjerne i form af den Oscar-vindende Martin Landau, der er kendt fra alt fra Hitchcocks ’North by Northwest’ til Tim Burtons ’Ed Wood’ og X-Files-spillefilmen ’Fight the Future’.

Martin Landau indtager endda en dobbelt rolle, da han spiller tvillingeparret, den smart tv-kok Dexter og hans kedelig bror, bankmanden Norman, der hver især beskylder hinanden for mordet på deres onkel.

Ligesom Columbo kommer seeren på overarbejdet for at finde ud af, hvem af de to som egentlig stod bag – og det fører os til en seriens måske sjoveste twists.

 

Columbo, Any Old Port in a Storm

 

Any Old Port in a Storm (sæson 3, afsnit 2)

‘Any Old Port in a Storm’ skulle være en af Peter Falks egne personlige favoritafsnit fra serien, og man forstår ham godt.

Columbos forhold til den kriminelle er oftest interessant, og en af de ting, som er tiltrækkende ved serien. Detektiven og skurkens kispus med hinanden. Og her udmærker ’Any Old Port in a Storm’ sig med en af seriens absolut mest sympatiske forbrydere.

Vin-connaisseuren Adrian vil gerne bevare sin families vinsted, og for ham handler det mere om passion end penge. Hans halvbror derimod vil gerne sælge det så hurtigt så muligt, så han kan få dækket sin spillegæld. Derfor begår Adrian et passionsdrab, men han sørger for, at han sidder på et fly, mens det sker.

I rollen som Adrian ses en velspillende Donald Pleasence, der er bedst kendt for sine roller som James Bond-skurken Blofeld og Dr. Loomis i Halloween-filmene.

’Columbo’ sæson 1-7 kan ses på Prime Video nu.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.