Gå til hovedindhold

82 år senere: Endnu en Disney-klassiker får genindspilning

Se den første trailer

christine@kino.dk
Skrevet af Christine Dyrskjøt Elmstrøm


Produktionsgiganten Disney fortsætter genfortællingerne af deres egne klassiske tegnefilm, og denne gang er det blevet trædukken Pinocchios tur.

Pinocchio er en genindspilning af tegnefilmen af samme navn fra 1940 om den ensomme Gepetto, der snitter sig en trædukke og snart får sig en søn i stedet, da dukken pustes til live af en fe. Se den første trailer nederst.

Den levende trædukke må derefter bevise sig selv, sit mod og sin uselviskhed, hvis han skal opnå sin drøm om at blive en "rigtig dreng".

Tom Hanks ses i rollen som Gepetto, mens Harriet-skuespilleren Cynthia Erivo er den magiske fe. Rollelisten byder herudover på Joseph Gordon-Levitt, Luke Evans, Keegan-Michael Key og Benjamin Evan Ainsworth som Pinocchio.

Udover Disneys genindspilning er der flere film på tegnebrættet om den livsglade trædukke. Guillermo del Toro har en stop motion-film på vej, mens Robert Downey Jr. længe har været tilknyttet en anden geninspilning af historien, der i højere grad vil fokusere på Gepetto og hans søgen efter sin forsvundne søn.

'Pinocchio' får premiere på Disney+ den 8. september.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.