Gå til hovedindhold

Netflix har indtil videre skrottet disse 9 serier i 2022

Er din favorit mon på listen?

bjarke@kino.dk
Skrevet af Bjarke Friis Kristensen


Hvis man browser rundt på Netflix, står det klart, at man finder i et utal af serier produceret af streamingtjenesten selv, altså de såkaldte Netflix Originals.

Nu har Netflix imidlertid valgt at rydde lidt op i deres katalog af serier med en række aflyste titler i resten af 2022.

Således har de skrottet en større håndfuld serier, som bliver smidt på porten og altså ikke fornyes med endnu en sæson eller flere. Der er indtil videre tale om hele ni serier, der må lide døden.

Du kan se rækken af skrottede serier herunder. Er din favorit mon på listen?

 

On the Verge

Det er slut med at følge veninderne i 'On the Verge'

On the Verge
Komedieserien 'On the Verge' når sin afslutning efter blot 12 afsnit, der havde premiere så nyligt som sidste år. Vi kommer altså ikke til at følge de fire veninder videre i deres midtvejskrise, mens de forsøger at navigere i livet med alt, hvad det indebærer.

Archive 81
Denne gyserserie landede på Netflix tilbage i januar. Men allerede nu er det altså slut efter kun den ene sæson. Det blev således kun til otte afsnit om arkivaren Dan Turner, der hyres til at restaurere en samling gamle bånd vikles ind i historien om en farlig kult.
 
The Baby-Sitters Club

Komediedramaet om en gruppe unge pigers babysitting-firma slutter her i 2022 efter blot to sæsoner. Fans af serien må altså vinke farvel til venindernes eventyr udi babysitting og det at bygge en forretning op.

Gentefied
Det bliver ikke til sæsoner af komedieserien Gentefied. Således er anden sæson også den sidste til at følge fætrene, der forsøger på at redde deres bedstefars taco-forretning, mens de også forfølger egne drømme.

Another life netflix series

Det bliver ikke til flere rummissioner i 'Another Life'

Another Life
Det bliver ikke til flere missioner med astronauten Niko Breckenridge og hendes hold, når de i et hav af farer forsøger at finde frem til om, der er intelligent liv i rummet. Således slutter science fiction-eventyret efter de to sæsoners 20 episoder.

Cooking With Paris
Det er slut med at følge Paris Hilton forsøge på at lave mad i denne reality- og madlavnings-serie, der også havde besøg af bl.a. Kim Kardashian, Saweetie og Demi Lovato. Det blev således til kun en sæson og her små seks afsnit.


Raising Dion
Science fiction-dramaet og superhelte-serien 'Raising Dion' er blevet skrottet efter sine kun to sæsoner. Vi kommer altså ikke til at følge drengen Dion og hans mor Nicole på deres videre rejse gennem livet, hvor sønnen begynder at få superkræfter.

Pretty Smart
Det blev kun blot en sæson af komedieserien 'Pretty Smart'. Fans af serien må altså tage til takke med de kun 10 afsnit om den umage vennegruppe og en af vennernes søster, der mod sin vilje bliver nødt til at flytte ind.

Space Force
Komedieserien 'Space Force' handler en nyligt oprettet specialenhed, der skal tage hånd om rummets mange udfordringer. Greg Daniels og Steve Carell genforenes i serien efter deres tid sammen i 'The Office'. Nu slutter rumeventyret dog efter kun to sæsoner.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.