'Bridgerton’ er kommet for at blive: Netflix fornyer allerede med sæson 3 og 4
Streamingtjenesten satser stort på den populære serie
Allerede før første afsnit af anden sæson af Bridgerton har fået lov til at rulle over vores skærme, har Netflix nu annonceret, at der allerede er planlagt en 3. og 4. sæson.
Serien er baseret på Julia Quinns romantiske romaner og første sæson af ’Bridgerton’ har taget verden med storm med over 80 millioner seere. Hermed er den blevet Netflix mest sete originale serie.
Annonceringen af de nye sæsoner kom da også i bedste Bridgerton-stil:
- ’Bridgerton’ rev vores fødder omkuld. Det kreative hold, anført af Shonda (Rimes), kendte til materialet og leverede en smuk, følelsesmæssig, romantisk drama for vores brugere, fortæller Bela Bajari, Netflixs vicepræsident for globalt tv, i en udtalelse.
LÆS OGSÅ: Fanfavorit vender ikke tilbage i ny sæson af 'Bridgerton'
- De har nogen spændende planer for fremtiden, og vi tror, at publikum vil fortsætte med at falde i svime over showet. Vi planlægger at være i Bridgerton-forretningen i et stykke tid endnu.
Selv tilføjer administrerende producer, Shonda Rimes:
- Tilføjelsen af de to nye sæsoner viser en stærk tillidsvotum i vores arbejde, og jeg føler mig taknemmelig for at have en partner, der er så samarbejdsvillig som Netflix. Betsy (Beers, TV-producer) og jeg er begejstret for at have fået muligheden for at fortsætte med at bringe Bridgerton-universet til seerne verden over.
Netflix har ikke løftet sløret for hverken handlingen eller udgivelsesdatoen for de to nye sæsoner, mens filmningen af sæson 2 allerede er skudt i gang.
’Bridgerton’ sæson 1 kan ses på Netflix lige nu.