Gå til hovedindhold

Årets Halloween-film: Uhyggelig, religiøs gyser fra manden bag ’Evil Dead’

Se 'The Unholy' på Blockbuster.dk (sponsoreret)

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


Gråt efterårsvejr, oktober og Halloween er lig med gyserfilm i hjemmebiografen. Men hvad skal du se?

Det har Blockbuster.dk svaret på. Den nye gyser 'The Unholy' er nemlig klar til både køb og leje – så du er kun få kliks fra en uhyggelig oplevelse på skærmen derhjemme.

Bag 'The Unholy' står Evil Dead-skaberen Sam Raimi, og i hovedrollen ses The Walking Dead-stjernen Jeffrey Dean Morgan.

Køb eller lej 'The Unholy' her:

Blockbuster


Religiøst gys

'The Unholy' følger den afdankede journalist Gerry Finn, der en aften på vej hjem fra en begivenhedsfattig reportage, er ved at påkøre en ung pige.

Det er den hørehæmmede og stumme Alice, som pludselig er i stand til at tale. Den unge pige mener at have kontakt til selveste jomfru Maria, der sender beskeder og udfører mirakler gennem Alice.

Den katolske kirke sender to præster for at undersøge ægtheden af miraklerne, som udspiller sig i den lille by. Imens lurer Finn et scoop, der kan få ham tilbage i toppen af journalistverdenen.

Men er det virkelig en guddommelig kraft, som taler igennem Alice? Er der noget ondskabsfuldt på spil?

'The Unholy' placerer sig i undergenren af såkaldte religiøse gys, der også tæller stærke titler som klassikerne 'Eksorcisten' og 'The Omen' samt den nyere 'Saint Maude'.

The Unholy


Fra manden bag 'Evil Dead'

Bag 'The Unholy' står produktionsselskabet Ghost House Pictures, der er grundlagt af Sam Raimi og Robert Tapert, som i 1981 tog gyserverden med storm med det blodige mesterværk 'Evil Dead' og dens efterfølger 'Evil Dead II' - begge titler instrueret af Raimi.

Siden da har de været involveret i alt fra Spider-Man-filmene til tv-serien 'Spartacus'. Mens de gennem Ghost House Pictures har skræmt publikum med film som 'The Grudge', 'Drag Me to Hell' og 'Don’t Breathe'. Og Sam Raimi står til at skulle instruere den næste Marvel-film om Doctor Strange.

Begge er krediteret som producere på 'The Unholy', der er instrueret af Evan Spiliotopoulos, som har været med til at skrive bl.a. 'Skønheden og Udyret' fra 2017 og G.I. Joe-filmen 'Snake Eyes'.

Mens manuskriptet er baseret på bogen 'Shrine' af den anerkendte britiske gyserforfatter James Herbert, der har skrevet populære horrorværker som 'The Rats' og 'The Fog'.

The Unholy, Jeffrey Dean morgan


The Walking Dead-stjerne i hovedrollen

I 'The Unholy' spilles hovedrollen af den altid seværdige Jeffrey Dean Morgan, som siden 2016 har portrætteret den berygtede, men charmende skurk Negan i zombie-serien 'The Walking Dead'.

Rollen som Negan har givet ham en særlig stjerne blandt fans og anerkendelse i gyserfilms-miljøet, hvor han bl.a. også i 2012 medvirkede i Ole Bornedals ligeledes religiøse gyserfilm 'The Possession'.

På rollelisten finder man også andre kendte ansigter. Bl.a. Carey Elwes, som har medvirket i alt fra familiefilm som 'Princess Bride' og skøre komedier som 'Robin Hood: Men in Tights' til gyserfilm og serier som 'Saw' og 'Stranger Things'.

The Unholy’ kan købes og lejes på Blockbuster.dk nu.

Se også deres store udvalgt af gyserfilm til Halloween her.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.