Gå til hovedindhold

Adele forudsagde film-flop: Jennifer Lawrence fortryder hun ikke lyttede

Stjernesangerens råd blev ikke fulgt

benjamin.v.b@hotmail.com
Skrevet af Benjamin Vang Blaakilde


Siden Jennifer Lawrence tog verden med storm som Katniss Everdeen i Hunger Games-serien har hun uden tvivl været en af de største filmstjerner i Hollywood med adskillige Oscar-nomineringer (og en sejr) samt storfilm på stribe.

Efter at have taget en pause fra skuespil i to år vendte hun tilbage til skærmen sidste år i den satiriske komedie Don’t Look Up med Leonardo DiCaprio.

I et nyt interview med The New York Times afslørede den 32-årige skuespiller, at ingen ringere end stjernesangeren Adele skulle have råddet hende til ikke at tage imod hovedrollen i den romantiske science fiction-film Passengers fra 2016, hvor hun spillede overfor Chris Pratt.

LÆS MERE: Første kig på filmen, som Jennifer Lawrence kalder sin "hårdeste nogensinde"

Adeles begrundelse skulle have været, at "rumfilm er de ny vampyrfilm", hvortil Lawrence tilføjer, at hun fortryder, at hun ikke havde lyttet til popstjernen.

Jennifer Lawrence omtalte filmen som det øjeblik i hendes karriere, hvor hun pludselig kunne mærke sine fans’ utilfredshed over hendes valg af projekter:

- Jeg tænkte: "Åh nej, I er her, fordi jeg er her, og jeg er her, fordi I er her. Vent, hvem besluttede, at dette var en god film?"

I 2021 fortalte hun til Vanity Fair, at det var den periode, hvor hun bl.a. lavede 'Passengers', der fik hende til at træde væk fra rampelyset.

- Jeg producerede ikke den kvalitet, som jeg burde. Jeg tror bare, at alle var blevet trætte af mig. Jeg var blevet træt af mig. Det var nået til et punkt, hvor jeg ikke kunne gøre noget rigtigt.

LÆS MERE: Henry Cavill forlader 'The Witcher' - The Hunger Games-stjerne overtager

Selvom der var en stor del af publikum, der var glade for 'Passengers', er den stadig kendt som en af Lawrence’ dårligst anmeldte film. På den amerikanske anmeldercentral Rotten Tomatoes har den en score på 30%, hvilket er meget lavt ift. hendes normale standard.

Man kan næste gang se Jennifer Lawrence i det intime drama Causeway, der har premiere på Apple TV+ i morgen d. 4. november.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.