Gå til hovedindhold

Anmelderne er ikke i tvivl: Zack Snyders nye film er hans dårligste nogensinde!

Netflix-filmen 'Rebel Moon - Part Two: The Scargiver' sendt til tælling

daniel@kino.dk
Skrevet af Daniel Bentien


Anmelderne er nådesløse ved Zack Snyders nye film, der er produceret til streamingtjenesten Netflix.

Rebel Moon - Part Two: The Scargiver er således den af instruktørens film, som har fået det dårligste karaktergennemsnit på Rotten Tomatoes, der samler anmeldelserne fra amerikanske kritikere og giver en score.

Instruktørens seneste værk har et gennemsnit på blot 15 % ud af 100 fra de anmeldere, der har set filmen efter i sømmene. Dermed sætter han ny negativ rekord og ”overgår” dermed de hidtidige bundpropper 'Rebel Moon: Part One - A Child of Fire' (21 %) og Sucker Punch (22 %).

Publikum er mindre kritiske og giver 'Rebel Moon - Part Two: The Scargiver' en score på 54 %.

I den anden ende finder vi instruktørens debutfilm, Dawn of the Dead, der har en score på 76 %, efterfulgt af fanfavoritten Zack Snyder's Justice League på 72 %.

Er Zack Snyder uretfærdigt behandlet af anmelderne og fortjener mere anerkendelse? Eller er kritikken berettiget?

'Rebel Moon - Part Two: The Scargiver' kan ses på Netflix.

LÆS OGSÅ: Zack Snyder: Min 'Justice League' er en succes lige meget hvad

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.