Biografnedlukning sender to nye danske julefilm hjem i stuerne
Køb eller lej 'Julemandens datter 2' og 'Malous jul'
Da vi i Danmark befinder os i en ny nedlukning, er langt de fleste biografer landet over ude af stand til at vise film. Her er især to film kommet i klemme, nemlig julefilmene Malous jul og Julemandens datter 2: Jagten på Kong Vinters krystal.
Begge udkom i november og har allerede solgt over 100.000 billetter tilsammen. Men der er ingen tvivl om, at det var netop nu i ugerne op til jul, at de to familiefilm for alvor skulle have trukket publikum ind.
Og modsat alle andre film, der kan forlænge deres liv ind i januar, lever julefilm et andet liv i biograferne.
Derfor har distributørerne Scanbox og Angel Films da også truffet den nødvendige beslutning at sende begge film direkte hjem i danskernes stuer, så publikum kan komme i julestemning – nu hvor de ikke må gå i biografen.
Begge film kan ses fra lørdag den 12. december på både leje og køb på Blockbuster. Senere også på bl.a. Viaplay.
Prisen er tilsvarende ca. to biografbilletter, da filmene i virkeligheden skulle have spillet lige nu i biografen.
Malous Jul
Filmen handler om den rodløse teenager Malou, der forsøger at komme væk fra sin nye, ganske søde og virkeligt juleglade plejefamilie. Derfor indgår hun en pagt med den småpsykotiske nisse på loftet. Sammen skal de Sabotere julehyggen, så Malou sendes væk.
Kan ses eksklusivt på Blockbuster.
Julemandens datter 2: Jagten på Kong Vinters krystal
Opfølgeren på Julemandens datter, der præsenterede os for den selvstændige Lucia, julemandens datter. Denne gang skal hun forsøge at løse et mysterium for at rense sin bedste vens gode navn. Han er nemlig anklaget for at have stjålet kongens magiske krystal.
Kan ses eksklusivt på Bckbuster.
Se dem senere på bl.a. SF Anytime, ViaPlay og Rakuten.