10 film du skal se i december 2020
2 x Disney, 2 x Meryl Streep og 1 ny George Clooney
December rimer naturligvis på jul, men der er meget mere end nisser og risengrød på menuen i filmens verden.
Således kan du både se George Clooney i ny sci-fi, Christoper Nolans tids-manipulerende action-blockbuster og Chadwick Bosemans sidste film samt hele 2 x Meryl Streep. Og ikke mindst to forskellige orignale film fra Walt Disney.
Se også vores liste med 10 serier du skal se i december.
Denne artikel er præsenteret i samarbejde med YouSee. Hos YouSee kan du samle alle de populære streamingtjenester som Netflix, TV 2 PLAY, Viaplay og HBO Nordic - i din tv-pakke.
Har du lyst til at blande din helt egen tv- og streamingpakke, så gå ind på yousee.dk.
Bemærk: YouSee har IKKE har haft indflydelse på det redaktionelle indhold i denne artikel.
Mulan
Disney satte sindene i kog hos biografchefer verden over, da de trak premieren på Mulan fra de fleste af verdens biografer. Nu kan den stort anlagte fortælling, om den kinesiske pige, der mod alle odds klæder sig ud som mand for at blive soldat, så ses i hjemmebiografen i stedet.
Filmen er en nyfortolkning af tegnefilmen fra 1998 med etablerede navne som Li Gong, Donnie Yen og Jet Li på rollelisten over for den mindre kendte Yifei Liu i titelrollen.
Mank
En af verdens bedste instruktører, David Fincher, laver en film om en af verdens bedste film, Citizen Kane. Det sker i den sort-hvide Mank om samarbejdet mellem manuskriptforfatteren Herman J. Mankiewicz og instruktøren Orson Welles, der går bag om udviklingen af mesterværket.
Gary Oldman, der modtog en Oscar for sin ugenkendelige præstation som Winston Chruchill i Darkest Hour, spiller titelrollen.
Let Them All Talk
Steven Soderbergh og Meryl Streep gentager samarbejdet fra The Laundromat i komedie-dramaet 'Let Them All Talk'. Streep spiller en forfatter, der tager på et cruise-skib med sine venner og nevø for at finde sjov og lykke, mens hun forsøger at komme overens med sin fortid.
Udover Streep ses også Lucas Hedges, Gemma Chan og Diane Wiest på rollelisten.
Let Them All Talk får premiere den 10. december på HBO Nordic.
After We Collided
Dette års mest ventede film på kino.dk var ikke Tenet, Druk eller No Time To Die (inden den rykkede til 2021), men derimod efterfølgeren til teenage-romantik-sensationen After fra 2019. Og 'After We Collided' overgik efter blot 11 dage i biografen sin forgænger.
Filmen følger de to forelskede teenagere Tessa og Harding, der kæmper med deres intense tiltrækning og alle de udfordringer det medfører. Filmene er baseret på fanfiction omhandlende Harry Styles, det tidligere One Direction-medlem.
After We Collided kan købes den 10. december på bl.a. iTunes, Rakuten og Blockbuster.
The Prom
Meryl Streeps anden nye film på to dage hedder 'The Prom' og handler om en teatergruppe af selvoptagede individer, der tager til en lille by for at støtte en teengepige, der vil tage sin kæreste, der også er en pige, med til årsfest.
Manden bag filmen Eat Pray Love og serier som Glee og 'The New Normal' sidder i instruktørstolen, og rollelisten inkluderer Nicole Kidman, Keegan Michael-Kelly og Kerry Washington.
Wolfwalkers
Animationsfilmen 'Wolfwalkers' handler om den unge jæger Robyn, der rejser med sin far til Irland for at hjælpe med at jage en ulveflok. Hun bliver venner med en vild pige, der kommer fra en mystisk stamme, der rygtes at kunne forvandle sig til ulve om natten.
Sean Bean ligger stemme til faren, og som datteren Robyn kan Honor Kneafsey høres, der bl.a. kendes fra The Christmas Prince-filmene.
Tenet
Christopher Nolans seneste storfilm kørte i de danske biografer over efteråret og blev rost til skyerne. Fra instruktøren, der har lavet Inception, Interstellar, The Dark Knight, Dunkirk - og listen fortsætter - kommer hans seneste, ambitiøse mesterstykke i filmkunst til streamning.
’Tenet’ følger The Protagonist – en handlekraftig agent, der forvilder sig længere og længere ind i en kompleks verden af russiske oligarker og et tidskoncept, der kræver du holder tungen lige i munden for at følge med.
På rollelisten ses John David Washington, Robert Pattinson, Kenneth Branagh og Elizabeth Debicki
Fik du ikke set den i biografen eller har du brug for at gense det intense og action pakkede mesterværk i ro og mag derhjemme, hvor du ikke bliver stillet til ansvar for om du forstår plottet, så får du snart muligheden.
Tenet kan købes på bl.a. iTunes, Rakuten og Blockbuster fra den 14. december.
Ma Rainey's Black Bottom
Året er 1927, byen er Chicago, og genren er blues. Ma Rainey er den frygtløse sangerinde under navnet ‘Mother of Blues’. Internt i hendes band opstår der dog stridigheder mellem Rainey og hendes ambitiøse trompetist Levee, der er dedikeret til at gøre sit indtag i musikindustrien.
Som den karismatiske Ma Rainey finder vi Viola Davis, der tidligere har vundet en Oscar for bedste kvindelige birolle i Fences og er derudover kendt for bl.a. Niceville og Widows.
Overfor hende, spiller nyligt afdøde Chadwick Boseman (Black Panther) rollen som den egenrådige trompetist, i dét, der kommer til at blive hans sidste rolle, som er omgærdet af Oscar buzz.
Ma Rainey’s Black Botoom får premiere på Netflix den 18. december.
The Midnight Sky
Augustine er en ensom forsker på Antarktisk. Han forsøger at forhindre et rumskib med astronauten Sully og hendes mandskab i at vende tilbage til jorden, hvor en mystisk katastrofe truer.
George Clooney spiller både hovedrollen som Augustine og er samtidig instruktør. Filmen er baseret på Lily Brooks-Daltons anmelderroste roman ’Good Morning, Midnight’.
Clooney får stjernespækket selskab af Felicity Jones, Kyle Chandler, David Oyelowo, Demián Bichir og Tiffany Boone.
Sjæl
Fra de kreative kræfter, der har fået dig til at grine og græde siden Toy Story, kommer nu den seneste tilføjelse til Pixars filmografi.
’Sjæl’ følger Joe. En musiker, der underviser musik i folkeskolen, selvom hans ambitioner stikker langt højere. Til hans store lykke lander jobbet som pianist i byens bedste jazzklub. Til hans store ulykke falder han ved et uheld ned i kloakken og omkommer. Vi følger her hans rejse som en sjæl om at komme tilbage til jorden og sin krop.
Filmen er skrevet instrueret af Pete Docter, der er manden bag de Oscar-vindende Pixar-film Op og Inderst inde.