'Brooklyn Nine-Nine' slutter af med sæson 8
Andy Samberg og co. vender tilbage for sidste gang
Komedieserien Brooklyn Nine-Nine har charmeret sit publikum siden politiholdet første gang ramte skærmen i 2013. I år slutter serien dog af med sin 8. og sidste sæson.
Dan Goor, der er den ene af to mænd bag publikumshittet, er taknemmelig for, at produktionen får lov til at give serien den afslutning, den fortjener:
- Det var en svær beslutning at afslutte serien, men ultimativt følte vi, at det var den bedste måde at ære karaktererne, historien og vores publikum på.
'Brooklyn Nine-Nine's anden skaber, Michael Schur, har også stået bag komedieserierne Parks and Recreation og The Good Place, mens han både var producer og manuskriptforfatter på den amerikanske udgave af The Office.