'Dracula' og 6 andre gyser-klassikere kan ses gratis på YouTube
Men kun i én uge
Universal slipper syv af deres klassiske monsterfilm fri på YouTube fra den 15. januar og én uge frem.
Dracula, Frakenstein, The Mummy og The Wolf Man er forlængst blevet popkulturelle ikoner, men har du set de originale fortællinger, hvor deres filmiske rejse startede?
Det får du i hvert fald muligheden for nu på NBCUniversals YouTube-kanal Fear: The Home of Horror, hvor du kan se filmene gratis og helt lovligt.
Det drejer sig om følgende titler:
- Dracula (1931) - kan ses fra 15. januar
- The Mummy (1932) - kan ses fra 15. januar
- Frankenstein (1931) - kan ses fra 16. januar
- Bride of Frankenstein (1935) - kan ses fra 16. januar
- The Invisible Man (1933) - kan ses fra 17. januar
- The Wolf Man (1941) - kan ses fra 17. januar
- Abbott And Castello Meets Frankenstein (1948) - kan ses fra 17. januar
Sidste år fik vi en nyfortolkning af The Invisible Man, og flere genindspilninger med de klassiske monstre venter i fremtiden. Nu har du en unik chance for at se de originale med bl.a. Bela Lugosi i sin glansrolle som blodsugende vampyr.
Vi ønsker alle en (u)hyggelig god fornøjelse!