Efter 12 år: Derfor vender Ashton Kutcher tilbage til den romantiske komedie
Stjernen slår sig sammen med Reese Witherspoon i ny film
No Strings Attached, Killers, What Happens in Vegas, A Lot Like Love, Guess Who og Just Married med flere. Ashton Kutcher har sin del af romantiske komedier på sit CV. Det lige indtil 2011.
Siden da har den 44-årige skuespiller kastet sig over en række andre filmgenrer. Bl.a. det biografiske drama Jobs samt en række serier.
Efter 12 år vender Ashton Kutcher nu tilbage til den romantiske komedie med Netflix-filmen Your Place or Mine. Stjernen fortæller nu hvorfor, han har valgt at vende tilbage til den genre, han tidligere hjemmevant har boltret sig i.
TAG QUIZZEN: Hvor godt kender du de romantiske komedier fra 90'erne?
Senest var i antologi-filmen New Year's Eve i 2011 og samme år den overnfornævnte 'No Strings Attached' overfor Natalie Portman.
Med den kommende 'Your Place or Mine' overfor Reese Witherspoon er det således et comeback til de romantiske himmelstrøg:
- Helt oprigtigt, så tror jeg, at jeg havde det sjovere med at optage denne film, end jeg nogensinde har haft. Det var et oprigtigt valg. Jeg behøvede ikke at lave den […] Det var ikke for at fremme karrieren. Det var ligesom, 'Jeg vil gerne lave den her', fortæller Kutcher til Variety.
LÆS OGSÅ: 5 feel-good film du kan streame på Netflix
I den romantiske komedie spiller Witherspoon karakteren Debbie, der på grund af sit arbejde bliver nødt til at rejse til New York. Her bor hun i sin bedste vens (Kutcher) lejlighed, da han nu tager til den amerikanske vestkyst for at passe Debbies unge søn, mens hun er væk.
Rollelisten byder bl.a. også på Zoë Chao, Tig Notaro, Jesse Williams, Steve Zahn, Shiri Appleby, Rachel Bloom, Griffin Matthews og Vella Lovell.
'Your Place or Mine' kan ses på Netflix fra den 10. februar.