Ashton Kutcher laver sin første romantiske komedie i 11 år
Reese Witherspoon er med på rollelisten
De fleste af os kan ikke stå for en veloplagt romantisk komedie, vel? Nu slår Ashton Kutcher og Reese Witherspoon sig sammen for at lave netop sådan én.
Titlen er Your Place or Mine og bliver Kutchers første rom-com i 11 år (!). Sidst man så stjernen i genren, var i New Year's Eve fra 2011.
Det er Netflix, der står bag filmen, som lander strategisk godt med en premiere på streamingtjenesten den 10. februar 2023, lige i tide til Valentinsdag den 14. februar. Det skriver Collider.
TAG QUIZZEN: Hvor godt kender du de romantiske komedier fra 90'erne?
I 'Your Place or Mine' spiller Witherspoon og Kutcher langdistance-vennerne Debbie og Peter, hvis liv ændres, da Debbie beslutter sig for at forfølge en livslang drøm, mens Peter melder sig frivilligt til at tage sig af hendes teenagesøn.
Mon ikke det afstedkommer både romantik og komik mellem de to? Nu er hverken Kutcher eller Witherspoon som bekendt ikke nye udi blandingen af netop romantik og komik.
Kutcher har nemlig sin del af rom-coms på sit CV. Tag blot titler som No Strings Attached, Killers, Valentine's Day, What Happens in Vegas, A Lot Like Love, Guess Who og Just Married.
LÆS OGSÅ: De 5 bedste romantiske komedier på Netflix lige nu
Det samme har Witherspoon med film som Legally Blonde, Just Like Heaven, Penelope, Four Christmases, How Do You Know og This Means War.
Aline Brosh McKenna både instruerer og skriver 'Your Place or Mine'. Hun har også skrevet film som The Devil Wears Prada og 27 Dresses, så mon ikke, man godt kan begynde at glæde sig til Valentinsdag næste år?
'Your Place or Mine' har premiere på Netflix den 10. februar 2023.