Efter 31 år vender stjerne tilbage til Familien Addams - den nye rolle er afsløret
Første kig på Tim Burtons Netflix-serie 'Wednesday'
Når man tænker på Tim Burton, ser man gotiske bygninger, skæve karakterer og et lidt uhyggeligt univers, ofte krydret med morbid humor. Af samme årsag er det oplagt, at filmskaberen kaster sig over de populære gyserkarakterer fra Familien Addams.
Wednesday hedder Burtons nye Netflix-serie i otte afsnit, og den har nu fået sin første trailer. Se den nederst i artiklen.
Traileren afslører vores hovedrolle, Wednesday Addams, der er startet på Nevermore Academy, samtidig med at hun forsøger at mestre sine nye synske evner, og prøver at komme i dybden med et mysterium omkring hendes forældre.
LÆS OGSÅ: Vender tilbage efter 31 år: Ikonisk karakter bliver genoplivet i ny Netflix-serie
I titelrollen ses Jenna Ortega fra den nye Scream, mens Catherine Zeta-Jones spiller hendes mor Mortica, og Luis Guzmán er faren Gomez.
Mens komikeren Fred Armisen spiller Onkel Fester, hvilket ikke har været offentliggjort før nu.
Traileren afslører også Christina Riccis rolle i serien. Hun spillede Wednesday Addams i de to populære film fra 1991 og 1993. I serien har hun rollen som en lærer på Nevermore Academy.