Gå til hovedindhold

Efter 'The Batman': Tre serier er på vej om heltens skurke

To tv-serier og en tegneserie fortsætter det dystre univers

josephine@kino.dk
Skrevet af josephine@kino.dk


Matt Reeves Batman-univers har vokseværk, og allerede nu kan det bekræftes, at hele tre projekter bliver udfoldet som spin-offs til The Batman.

I 'The Batman' har Robert Pattinson taget teten op som den hidtil mest dystre Flagermusmand, hvor han skal bekæmpe de mange kriminelle i Gothams underverden. I filmen ser vi kendte Batman-skurke som Carmine Falcone (John Turturro), The Penguin (Colin Farrell) og The Riddler (Paul Dano). 

Filmen byder selvfølgelig også på andre kendte karakterer der hjælper nattens ridder, bl.a. Alfred (Andy Serkis), Lt. James Gordon (Jeffrey Wright) og Catwoman (Zoë Kravitz).

'The Batman' er stadig biografaktuel. Find billetter til filmen her:

 

3 The Batman-projekter på vej

 

Penguin.jpg
© Warner Bros.

 

The Penguin

Tidligere på måneden kunne vi bekræfte, at HBO Max kommer til at producere en serie om den berygtede Batman-skurk Oswald ’Oz’ Cobblepot bedre kendt som The Penguin.

Serien fokuserer på The Penguins oprindelseshistorie samt hans vej til toppen i Gothams underverden.

The Batman-instruktøren Matt Reeves bliver executive producer på serien, og historien skulle efter sigende bygge på Reeves idé om Oz’ positionering som mafiaboss i Gotham. Reeves selv sammenligner serien med Scarface.

Colin Farrell, som genoptager rollen fra 'The Batman', håber, at serien får en R-rating, så mørket, brutalitet og volden kan udfoldes til fulde.

The Penguin forventes at få premiere på HBO Max i 2023.

 

Arkham.jpg
© Warner Bros.

 

Arkham

Oprindelig havde Matt Reeves udviklet serien 'Gotham City Police Department', som skulle fungere som en prequel til 'The Batman'. Seriens fokus var på den korrupte politistyrke i Gotham, men den idé er blevet lagt på hylden af Warner Bros - indtil videre.

Reeves har derfor ændret kurs og fokuserer nu på serien 'Arkham'. På YouTube-kanalen The Cyber Nerds har Reeves beskrevet serien:

- Vi bevæger os mere i retning af, hvad der helt præcist sker i Arkham efter handlingen i 'The Batman', samt nogle af karaktererne og deres oprindelse.

- Det bliver næsten som en gyserfilm, hvor Arkham er det hjemsøgte hus. Jeg vil rigtig gerne have, at Arkham eksisterer som sin egen karakter.

Det vides endnu ikke, hvilke karakterer der kommer til at være en del af serien, eller hvornår 'Arkham' får premiere.

Men Reeves har tidligere indikeret, at en ikoniske Batman-skurk kunne få mere spilletid (Bemærk: linket indeholder spoilers for 'The Batman').

 

Riddler.jpg
© DC Comic

 

Riddler: Year One

Nyeste skud på stammen i Batman-universet er 'Riddler: Year One', som i modsætning til de to andre spin-offs ikke bliver en tv-serie, men en tegneserie.

Det interessante her er især, at det er Riddler-skuespilleren Paul Dano, som forfatter tegneserien. Det er offentliggjort i en pressemeddelse fra DC Comics.

Tegneserien omhandler Riddlers oprindelseshistorie det såkaldte "første år", da 'The Batman' følger det andet år i Batmans virke - og hvem bedre til at skrive den end selveste The Riddler.

Dano er ikke helt uerfarn, han har nemlig tidligere forfattet filmen 'Wildlife' med Zoe Kazan, som er baseret på bogen af samme navn af Richard Ford.

Tegneserien Riddler: Year One udkommer i oktober i 2022.

 

CapedCrusader.jpg
HBO Max ©

 

EKSTRA: Batman: Caped Crusader

Selvom serien ikke udspringer af 'The Batman' universet, er Matt Reeves producer på animationsserien 'Batman: Caped Crusader'. 

Dertil er J.J. Abrams og Bruce Timm også producere på serien. Sidstnævnte har animeret flere DC Comics projekter igennem årene, bl.a. den elskede 'Batman: The Animated Series'

De tre producere beskriver serien som værende en stemningsfuld og spændende noir-serie, som dykker dybere ned i karakterernes sindstilstand.

'Batman: Caped Crusader får premiere på HBO Max og Cartoon Network i 2023.

 

Inspiration til hjemmebiografen

Vil du have streamingguides og nyheder i din indbakke? Få vores nyhedsbrev.

Ja, jeg accepterer StreamingGuide af kino.dk's markedsføringssamtykke
Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.