Gå til hovedindhold

Efter kun en enkelt uge: Ny Netflix-serie er forlænget med en sæson 2

Den politiske thriller fortsætter

benjamin.v.b@hotmail.com
Skrevet af Benjamin Vang Blaakilde


Netflix har nu annonceret, at de forlænget den politiske thriller The Diplomat med en ny sæson, der skal følge op på den meget succesrige lancering af den første sæson for lidt over en uge siden.

Serien landede på Netflix’ ugentlige Top 10 TV-liste i 86 forskellige lande, og bare i den første weekend på platformen blev den set i 57,48 millioner timer. Det undrer derfor nok ikke nogen, at Netflix hurtigt var klar til at give grønt lys til en fornyelsen af dramet.

LÆS OGSÅ: Dansk krimisensation bliver nu til ny international Netflix-serie

Dermed var Netflix noget hurtigere på aftrækkeren end det fx var med Wednesday, hvor det tog flere måneder før en sæson 2 blev offentliggjort. 

Serien er skabt af Debora Cahn, som tidligere har arbejdet på politiske serier som The West Wing og Homeland. Med det samme blev den mødt med stor anerkendelse fra kritikere, hvoraf mange sammenlignede serien med netop 'The West Wing', især for dens scener med lange, hurtige- tempofyldte dialoger, mens karaktererne er i bevægelse, og med særlig ros til skuespilpræstationerne.

Vi følger i serien Kate Wyler, spillet af Keri Russell, der påtager sig rollen som den seneste amerikanske ambassadør i Storbritannien. Hun skulle dog oprindeligt have været udsendt til Afghanistan. Da hun er vant til kaotiske krigssituationer, er et stateligt hjem i London ikke helt hendes kop te.

Kate forsøger dermed at sprede internationale kriser, samtidig med at hun indgår strategiske alliancer og tilpasser sig sin nye plads i verden.

Første sæson af 'The Diplomat' kan lige nu ses på Netflix.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.