Gå til hovedindhold

En af de bedste komedieserier nogensinde genindspilles med kvindelig komiker i spidsen

Vil have et post-COVID twist

dhn@kino.dk
Skrevet af Daniel Hartvig Nielsen


De fleste, der har set den britiske The Office, vil nok give os ret i, at det er en af de bedste komedieserier nogensinde. Så god, at den fik en amerikansk - og mere populær - genindspilning i 2005, som endte med at vare hele ni sæsoner. 

Den amerikanske The Office har også tonsvis af fans og betragtes ligeledes som noget af det ypperligste indenfor sin genre.

Nu prøver australierne så at gøre kunsten efter. Det skriver Variety.

Men denne gang er Ricky Gervais og Steve Carell udskiftet med komikeren Felicity Ward, som vil spille en kvindelig mellemleder ved navn Hannah Howard i indpakningsfirmaet Flinley Craddick.

LÆS OGSÅ: En dansk udgave af 'The Office' er på vej

Udgangspunktet vil være, at Hannah i en post-COVID verden får at vide, at man ønsker at lukket kontoret ned og lade alle de ansatte arbejde hjemmefra. Hun går derfor i overlevelsestilstand og lover ting, som hun ikke kan overholde for at beholde sin "arbejdsfamilie".

Det er langt fra første gang, at 'The Office' bliver genindspillet i et andet land. Der eksisterer således 13 forskellige udgaver af serien, bl.a. har Frankrig, Canada, Chile og Israel deres egne versioner. Tidligere har en dansk udgave også været under produktion.

Skaberen bag, Ricky Gervais, er selv spændt på at se serien:

- Kontorpolitikken har ændret sig en del de sidste 20 år, jeg kan ikke vente med at se, hvordan de navigere en moderne David Brent.

Den australske 'The Office' starter optagelser i juni og forventes at få premiere på Prime Video i 2024.

       Inspiration til hjemmebiografen
 

StreamingGuide nyhedsbrev signup billede

 

Luk (Esc)

Siden kan ikke vises ordentligt

StreamingGuide fungerer ikke optimalt i denne browser. Skift venligst til en anden browser, fx Chrome, Firefox, Safari eller Edge, for at få den virkelige oplevelse.